Gå til hoved-indhold
Warrer og Kirketerp i Århus Danish OpenKapsejlads
Jonas Warrer og Martin Kirketerp slapper af efter stor sejr over Peter Gilmour. Foto: Troels Lykke

Warrer og Kirketerp slog verdensstjerne

En god læ start var nok til at Jonas Warrer, Jens Dolmer, Martin Kirketerp, Søren Tønder og Thomas Jacobsen overraskede igen ved Danish Open, der lige nu er plaget af vindstille.

Af Troels Lykke, Århus |

"Vi timede starten rigtigt og vi øgede meget lige efter starten, da Peter Gilmour måtte vende to gange i let vind og så går en DS 37er noget i stå," siger Jonas Warrer mens han sidder i en 'fat boy-stol' i Marselisborg.

Sejladsen mod verdensstjernen, australieren Peter Gilmour gik efter planen, han blev nemlig slået af Warrer-holdet.

"Men han hentede en del på os, de laver jo ingen fejl," siger Jonas Warrer, der også har ros til sine gaster.

Jeg skal kun styre

"Jens Dolmer, Thomas Jacobsen og Søren Tønder har meget rutine i matchrace så jeg behøver ikke at se efter om sejlene står rigtigt eller om manøvrene kører. Jeg skal kun sørge for at styre båden," siger Jonas Warrer, der sejler i en ældre Hummeltrøje, af typen som landsholdet brugte i 90erne.

Thomas Jacobsen, tidligere America's Cup-sejler og verdensmester i matchrace i 1999 med Jesper Bank, er glad for at være med Warrer og Kirketerp. Han siger:

"Det er nogle fine drenge, de er "new kids on the block", hellere sejle med dem og have en større rolle på det her hold end at være på et mere etableret hold."

Lorenzen: Vi sejler til det bliver mørkt

Her klokken 16.10 er bliver der stadig ikke sejlet efter man gennemførte en flight i dag.

"Vi sejler indtil det bliver mørkt, hvis vinden kommer," siger stævneleder Morten Lorenzen.

Jann Neergaard, Thomas Jacobsen og Jens Dolmer venter på vind i Marselisborg.

content-loader
content-loader
content-loader