Gå til hoved-indhold
mohr i j/80erKapsejlads
Sten Mohr styrede BMW Oracle Racing i America's Cup. Foto: Troels Lykke

Lotte Meldgaard slår America's Cup-stjerne

Synd at Lotte Meldgaard netop har givet fingeren til OL-landsholdet for i weekenden slog hun Sten Mohr i matchrace.

Af Troels Lykke |

RSA Autumn Challenge i matchrace i KDY blev vundet af Lotte Meldgaard i klubbens nye J80-ere ud for Rungsted Havn.

Teamet bestod også af gasterne Trine Palludan, Helle Jespersen, Tina Schmidt og Henriette Ammundsen.

"Lørdagens sejladser blev sejlet i 10 m/s fra sydøst hvilket giver noget nær de størst mulige bølger på Øresund. Så der var udfordringer på alle pladser i bare at holde balancen på den lidt ukendte båd," forklarer Lotte Meldgaard på hendes hjemmeside.

Søndag bød på mildere forhold og åbnede op for lidt mere matchrace.

"Vi fik leveret en god indsats og vandt stævnet over tidligere America's Cup rorsmand Sten Mohr. Så nu er vi klar til DM i Middelfart 24.-25. oktober," lyder det fra Meldgaard-holdet.

Susanne Ward til OL 2012?

Susanne Ward tog tredjeplads. Til minbaad.dk siger den tidligere OL-sejler:

"Det var et godt stævne og vi er glade for at sejle med assymetriske spiler, da vi også skal sejle med det i Korea om 14 dage," siger Susanne Ward, der ikke ønsker at sejle med på 'Robinson-landsholdet' under Sejlunionen.

Men derfor kan Ward eller Meldgaard godt ende med at sejle til OL i 2012 for Danmark, da Sejlunionen nu kører efter objektive kriterier.

Det samlede resultat i Rungsted:

1. Lotte Meldgaard
2. Sten Mohr
3. Susanne Ward
4. Camilla Ulrikkeholm
5. Christian Rasmussen
6. Jacob Kofoed
7. Martin Mørkebjerg
8. Lars Nordbjærg
9. Lucas Lier
10. Georg Bry
11. Allan Juul Andersen
12. Gritt Bjørnshage

Sten Mohr på vej i havn i Rungsted med gasten Niels Gramkov.

content-loader
content-loader
content-loader