Gå til hoved-indhold
Gram-Hansen mod Peter GilmourKapsejlads
Jes Gram-Hansen med bl.a. Rasmus Køstner og Jann Neergaard. Foto: Per Heegaard

Super start for Gram-Hansen i semifinalen

Jes Gram-Hansen fik den bedst tænkelige start på semifinalerne i Danish Open 2009 ud for Marselisborg Lystbådehavn. Den lokale helt sejlede vandt første duel mod Peter Gilmour fra Australien.

Af flemming vitus, århus |

Gilmour havde valgt at møde Jes Gram i semifinalen, så Jes var sat lidt ekstra op til denne første duel i semifinalen.

Og allerede inden starten havde Jes Gram fået et godt overtag, idet Peter Gilmour blev tildelt en straf.

Den fordel forstod Jes Gram at udnytte meget professionelt, idet Peter Gilmour ikke blev levnet nogen chance for at tage straffen.

Gram-Hansen var snu

Og i et ubemærket øjeblik var Jes Gram snu nok til at snyde Gilmour kort før mållinien.

- Vi skulle jo holde nerverne i ro, selvom Gilmour havde en straf inden starten. Men der er da stadig lang vej til en finale, men det var selvfølgelig dejligt at vinde den første match. Så nu gælder det bare om at køre videre, siger en glad Jes Gram Hansen.

Semifinalerne afgøres i fem sejladser, så den første sejler med tre sejre er klar til søndagens finale.

Her venter enten svenske Mattias Rahm eller Torvar Mirsky fra Australien. Sidstnævnte vandt dagens anden semifinale i flot stil.

Følg semifinaler og finaler på TracTrac

content-loader
content-loader
content-loader