Gå til hoved-indhold
Søren Engstrøm i den nye udstillingshal i oktober. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Søren Engstrøm i den nye udstillingshal i oktober. Foto: Troels Lykke

Motorbåde-mekka i Ishøj

Engstrøm Marine bygger ny hal på 2.500 kvm og broer til over 100 både. Til januar forventes stedet åbent. Købes båd hos Engstrøm kan der lejes bådplads fra omkring 5.000 kr. årligt.

Af Troels Lykke |

På Ishøj Havn, overfor kunstmuseet Arken, bygger Engstrøm Marine et marinedomicil på 2500 kvadratmeter og med broer til 120 både.

Lige nu sidder direktør i firmaet Søren Engstrøm og kollega Niels Kartin på havnen, men kun midlertidigt i en skurvogn på 15 kvadratmeter.

Den store bygning er nu beklædt med glas, men der mangler stadig el-installationer og en kontorbygning i to etager.

"Vi håber at kunne åbne til januar eller februar," siger Niels Kartin i dag til minbaad.dk.

Havneplads følger med

Lige nu er der 50 motorbåde til salg af typerne Bayliner, Sealine, Maxum, Trophy og Crusers Yacht.

Og køber du en båd hos Engstrøm Marine tilbydes du en havneplads, der årligt vil koste fra 5 - 6.000 kr.

"Lige nu har vi 50 bådpladser, men vi får over 100 pladser. Vi tror det bliver godt for området hernede, hvor der også er andre bådforhandlere. Der bliver en god synergieffekt, folk ved nu, at i Ishøj kan du få både i alle størrelser," siger Niels Kartin.

Modeshow

Engstrøm Marine, der bruger omkring 20 mio. kroner på Ishøj Havn, vil ud over bådudstillinger også holde modeshow i bygningen, forklarer Søren Engstrøm.

Engstrøm Marine har endnu afdeling på jagtvej i København.

Engstrøm Marine

content-loader
content-loader
content-loader