Gå til hoved-indhold
python watercarKort Nyt
Me waterjet går den op til 50 knob.

Skal vi køre en sejltur?

WaterCar Python er en supersmart bil, og samtidig har den tilsyneladende fine sejlegenskaber både hvad angår vejr og fart. Læs artikel og se film.

 

Af jakob johannsen |

Er der nogen bilister/sejlere, som ikke har drømt om at kunne fortsætte køreturen ud på vandet - eller sejle båden direkte op på land og bare give den sømmet videre ud ad motorvejen.

Desværre har de fleste amfibium køretøjer, været enten ”hverken eller” , ”mere fugl end fisk” eller også har de været så dyre og specielle, at de kun har eksisteret i et eksemplar og derfor uden for interesse.

Men WaterCar Python, ligner ikke bare en bil – den ligner en supersmart bil, og samtidig har den tilsyneladende fine sejlegenskaber både hvad angår vejr og fart.

På vejen kan den komme op på 100 km i timen på 4,5 sekunder, og den har en topfart på 200 km – hvor det ellers er tilladt.

Og når den er kørt ned af jolleslisken eller ud fra stranden, har fået trukket de fire hjul op og slået waterjetten til, så har den en topfart på 50 knob, hvis vandet er nogenlunde fladt.

Og skulle man få lyst til en badetur eller vil ud at stå på vandski efter bilen/båden, så åbner man bare dørene, for ”cockpittet” er selvlænsende.

Det ultimative legetøj for store (og velhavende) drenge. Men den store motor - Corvette LS - og resten af svineriet - Dominator Waterjet - kommer den op på 200.000 dollars altså en dansk million plus afgifter.

Men så kan man også få de fleste til at vende sig om og stirre øjnene ud af hovedet – hvad enten man sejler eller kører på land. Se filmen.

content-loader
content-loader
content-loader