Gå til hoved-indhold
I 2009 har Sailing Denmark støttet unge sejlere fra hele Danmark i ind- og udland. På billedet ses Optimist- og Laser-sejlere i Japan.Kort Nyt
I 2009 har Sailing Denmark støttet unge sejlere fra hele Danmark i ind- og udland. På billedet ses Optimist- og Laser-sejlere i Japan.

Stelton støtter Sailing Denmark igen

Støtteforeningen Sailing Denmark hjælper unge sejlere økonomisk. I år gjaldt det 14 aktiviteter. Stelton-direktør Michael Ring udtaler sig.

 

Af Troels Lykke |

 ”Stelton støtter arbejdet i Sailing Denmark og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet i 2010” siger Michael Ring, Stelton direktør.

Stelton støtter også Dansk Sejlunion via annoncer i Dansk Sejlunions blad og Michael Ring tilføjer:

”Jeg har ikke tid til det politiske, men jeg ser meget gerne at alle bidrager til løsninger så frivillige initiativer som Sailing Denmark får mere opbakning og dermed bedre mulighed for at sikre støtte til sejlerne. Vi har brug for en mangfoldighed og alle gode kræfter”.

”Vi takker STELTON og alle de andre sponsorer for deres bidrag og tilsagn om fortsat samarbejde. Det bliver ikke nemt i 2010 – men netop derfor skal vi i gang nu” siger næstformand i Sailing Denmark, advokat og RC-44 sejler Chresten Plinius i en meddelelse til pressen.

Sailing Denmark blev stiftet 4. januar 2009. Formålet er at støtte alle unge sejlere. Støtten gives ud fra objektive kritierier – og alle behandles ens og fair.

Trods opstarts-udfordringer, så er det allerede lykkedes at gennemføre en række aktiviteter i samarbejde med klasseorganisationer og sejlklubber.

”Det viser der er et behov for Sailing Denmark som støtteforening - og der er konkrete resultater” siger Jørgen Lokdam, bestyrelsesmedlem i Sailing Denmark.

14 aktiviteter i ind- og udland

”Sailing Denmark og sponsorer har i 2009 været involveret i mindst 14 aktiviteter i ind- og udland” fortæller Sandeep Sander, formand for Sailing Denmark.

Listen viser de mange forskellige udækkede behov, f.eks. team buidling aktiviteter i matchracer for Optimistsejlere, udlån af udstyr, placeringspræmier, ranglistepræmier og erindringspræmier, sejlerjakker, plakater, tilskud til deltagelse i internationale events og tilskud til træningslejre.

Dertil kommer en lang række aktiviteter i Optimist Sailing Team Denmark hvor Sailing Denmark indirekte eller direkte har bidraget til at fastholde eller tiltrække sponsorer i tæt samarbejde med OSTDs bestyrelse og andre frivillige. Listen over OSTD sponsorer inkluderer 12 som har støttet OSTD direkte.

Desuden er der kommet 16 Sailing Denmark sponsorer som har sponseret Optimister (OSTD), Dansk Yngling Klub og/eller event in ind- og udland for sejlere i mange andre klasser incl. 29ere, Zoom8 og Laser.

500 sejlerjakker på vej

Nyt projekt handler om 500 sejlerjakker til unge sejlere og frivillige, hvor Stelton, IMD, Altraplan og Dexia yder stor støtte. Mere om det snarligt, lyder det fra Sailing Denmark.

Læs mere på www.sailingdenmark.dk

Ingen danskere når top ti-finalesejladser ved EM i Starbåd

Danskerne kæmper om æren og de 100.000 usd, der er på højkant ved EM i Starbåd på Gardasøen. Bedste danskere er Jørgen Schønherr og Jan Eli fra Køge Sejlklub. De er nummer 24 blandt de 94 Starbåde. Svenske Fredrik Lööf knækker masten. Se live fra kl. 13.

Afstemning

Hvor tit træner du din fysik?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites