Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Sejlerbutikken indgiver konkursbegæring

10 mand er netop fritstillet i maritime forretninger i Svendborg, Faaborg og Middelfart. "Der er ikke flere penge i kassen efter underskud i to år," siger bestyrelsesformand for sejlerbutikken.dk, Jens Engqvist i dag til minbaad.dk

Af Troels Lykke |

Forleden indgav Bådkommissæren i Kerteminde en konkursbegæring, nu følger Sejlerbutikken ApS efter.

Den økonomiske krise har ifølge betyrelsesformand Jens Engqvist betydet en nedgang i omsætningen på 30-35 procent, og dertil kommer, at moderselskabet Sejlerbutikken ApS i forvejen var i økonomiske problemer.

I det senest offentliggjorte regnskab for 2007-2008 havde Sejlerbutikken et underskud på mere end seks millioner kroner, skriver fyn.dk.

Faaborg afdeling gik bedst

Sejlerbutikken.dks afdeling i Faaborg var mest velfungerende.

"Der har vi stort set holdt omsætningen, det var næsten tilfredsstillende og vi har da et håb om at finde en forpagter der," siger Jens Engqvist til minbaad.dk

I sidste uge blev medarbejderne sagt op og i dag er 10 mand fritstillet i butikkerne i Svendborg, Faaborg og Middelfart og låsene bliver nu skiftet i forretningerne.

Kassekreditten er tømt

"Der er ikke flere penge i kassen efter underkud i to år og vi kan ikke bede banken om flere penge eller forsvare, at kassekreditten er tømt," siger en fattet Jens Engqvist.

Han fortæller til minbaad.dk, at han er særlig trist over, at netop de ansatte har mistet deres job.

Sejlerbutikken.dk er drives af de tre partnere Jens Engqvist, Bo Lindegaard og Jakob Groth.

Øvrige ting fortsætter

Importen af Gill, Double O og Gleistein-tovværk fortætter uændret med Jakob Groth, som kontaktes på mail@marine-import.dk

Mens Henrik Engkvist fortsat vil importere Beneteau-motorbåde via firmaet Boatlife.

Se ejerne her

content-loader
content-loader
content-loader