Gå til hoved-indhold
DM i Vallensbæk for A-catKapsejlads
Arkivfoto: John Leadbetter.

Paasch akkurat slået af tysker ved Harboe Cup - se nu resultater

Stævnet var klassemesterskab for A-Cat, hvor Skovshoved-sejleren Thomas Paasch måtte nøjes med sølv i Skælskør. Se link til Harboe Cup, resultater er nu tastet ind.

Af Troels Lykke |

Under dette års Harboe Cup afviklede vi vores klassemesterskab for A-Cat. Lørdagen bød på 4 sejladser i let vind der startede omkring de 5 m/s men som aftog i løbet af dagen til  omkring 3 m/sek., fortæller Thomas Paasch.

"Det viste sig hurtigt, at kampen om vandrepokalen nok skulle stå mellem
Thilo Keller fra Tyskland og mig selv. Da lørdagen var omme havde jeg en smal 2 points  føring," siger Thomas Paasch.

Søndagen bød på lidt mere vind, omkring 6-7 m/s - til gengæld havde baneledelsen kortet  banen lidt ned, så der var nok at se til.

Typisk var første båd i mål efter 20 minutters  sejlads. 3 omgange med minimum 2 stagvendinger og 2 bomninger giver omkring 1 minut og 40  sekunder på samme halse af gangen - hvis man da ikke lige ligger et par ekstra slag ind.

Navigere mellem 29ere og Hobie Cat 16

Og så skulle A-Cat-sejleren samtidig navigere rundt mellem Hobie Cat 16'er og 29'er der også gerne  ville rundt om de samme mærker eller gennem den samme gate... Det var jo nærmest så man  var forpustet når man krydsede mållinien!

I den lidt stærkere vind var Thilo's fart på "Wild Thing" (læns på ét skrog) overlegen,  og det lykkedes ham at indhente Paachs' pointforspring. Så efter i alt 8 sejladser var der  pointlighed på førstepladsen.

Så skulle der tælles første og anden pladser osv., men det  afgjorde heller ikke sagen.

"Så afgørelsen faldt ud til Thilo's fordel fordi han slog mig  i sidste sejlads - og dermed havde jeg tabt titlen med mindst mulig margin - men i en god kamp," siger Thomas Paasch.

Lars Bunkenburg fra Tyskland tog tredjepladsen.

Harboe Cup

content-loader
content-loader
content-loader