Gå til hoved-indhold
Simon Karstoft og Søren Hansen gør det godt. Sidstnævnte kommer med kæmpe erfaring. Foto: Mick Anderson for Dansk SejlunionKapsejlads
Simon Karstoft og Søren Hansen gør det godt. Sidstnævnte kommer med kæmpe erfaring. Foto: Mick Anderson for Dansk Sejlunion

Gennembrud for Simon Karstoft og Søren Hansen

Dansk 49er og 470er er i fredagens finaler på Mallorca. I matchrace blev Meldgaard slået ud i kvartfinalen. Laser Radial igen ude af top 10, mens Kristian Kjærgaard er savnet i Laser herre.

Af Troels Lykke |

Når finalerne ved Princess Sofia Trophy på Mallorca afgørende i morgen, bliver det med dansk deltagelse i både 49er- og 470-finalen. Det var udbyttet efter en dag, hvor vinden både var springende og til tider helt fraværende.

Tæt på to 49ere i finalen

I 49eren har Simon Karstoft, (KDY) og Søren Hansen (Århus Sejlklub) fået det bedst mulige debut-stævne sammen, som man kunne forestille sig. Med dagens serie på 12-7-10-6 er de bedste danske 49er på den samlede 5. plads og med bare seks point op til nummer 4.

Søren Hansen har en fortid, som en af verdens bedste 49er-gaster, hvor han i mange år sejlede med sin storebror Peter Hansen, der nu går op i job og familie i stedet.

Danmark havde mulighed for at have to både blandt de ti bedste på Mallorca. Men en ærgerlig 13. i sidste sejlads kostede lige netop Allan Nørregaard og Peter Lang endnu en finaledeltagelse.

”Vi ramte ikke rigtigt på noget, så vi lå vel tredjesidst halvvejs i sejladsen. Når man ligger dernede, så kontrollerer man ikke så meget, og vi kunne derfor heller ikke holde øje med den italienske båd, som vi ellers kæmpede om den sidste plads med,” lød skipper Allan Nørregaards ærlige kommentar til Sejlunionen.

De to brødre for Skive, Simon og Emil Toft, slutter stævnet oppe som nr. 13 efter en sejr i den sidste sejlads. Det var sejlads, der blev sat i gang efter at sejlerne havde siddet nogle timer på land og ventet. ”Det var ikke sjovt at sejle ud, men det var godt nok sjovt at sejle ind igen,” sagde en storsmilende Emil Toft.

470-pigerne er 8’er
De forsvarende World Cup-vindere i 470-jollen, Henriette Koch og Lene Sommer, er endnu en gang med i finalen på Mallorca. Deres udgangspunkt er en 8. plads med 16 point op til tredjepladsen og 13 point til 10. pladsen.

De kan som bedst vinde eller tabe en enkelt placering, og det har naturligt nok indflydelse på deres taktiske valg. ”Vi går ud til dette medal race med den indstilling, at vi bare skal ud at race. Det giver ikke rigtigt nogen mening at sejle på nogen af de, lige omkring os,” lyder Lene Sommers vurdering.

I matchrace havde Lotte Meldgaard og besætning kvalificeret sig til kvartfinalen, hvor de mødte hollandske Renee Groeneveld. I kvartfinalen sejles der bedst af fem sejladser, og efter at have været bagud 2-1, udlignede danskerne til 2-2 på målstregen i den fjerde match.

I femte og afgørende duel får danskerne en straf i starten, og er derefter tvunget til at forsøge at få den udlignet. Det lykkes ikke, og hollænderne gik videre med en 3-2 sejr.

Tæt på for Schütt og Rindom
I Laser Radial lykkedes det lige netop ikke for Maiken Schütt og Anne-Marie Rindom at sejle sig op blandt de ti bedste. Begge piger fik to gode sejladser i dag, hvilket bringer dem op som nr. 13 og 14 samlet.

Det var meningen, at der skulle have været endnu en sejlads for radial-pigerne, men der var ikke vind nok til at gennemføre den. De havde begge en lidt tung start på stævnet, og de slutter begge med 11 point til en finaleplads.

Windsurferne kom aldrig på vandet i dag, og dermed slutter Betina Honoré som nr. 17. Unge Lærke Buhl-Hansen får en flot sæsonstart med en 24. plads.

I fredagens finaler tæller placeringerne dobbelt i den samlede stilling, og disse placeringer kan ikke trækkes fra.

Finalerne kan følges live på www.sejlsport.dk/direkte

Danske placeringer

470 damer

8. Henriette Koch og Lene Sommer (begge KDY), 67 p. Sejler finale fredag!

470 herrer

91. Nicolas Brandt Hansen og Jacob Ege Friis (Kaløvig Bådelaug), 257 p.

49er

5. Simon Karstoft (KDY) og Søren Hansen (Århus Sejlklub), 95 p. Sejler finale fredag!

11. Allan Nørregaard (Kolding Sejlklub) og Peter Lang (Fredericia Sejlklub), 122 p.

13. Emil og Simon Toft (begge Skive Sejlklub), 139 p.

35. Niels Joachim Gormsen (Yachtklubben Furesøen) og Anders Halsteen Thomsen (KDY)

Laser

41. Michael Hansen (Fredericia Sejlklub), 181 p.

59. Thorbjørn Schierup (Kaløvig Bådelaug), 234 p.

75. Magnus Kældsø (Svendborg Sunds Sejlklub/ Oure)

85. Mads Bendix (Fredericia Sejlklub)

Laser Radial

13. Maiken Foght Schütt (Horsens Sejlklub/ KDY), 98 p.

14. Anne-Marie Rindom (Horsens Sejlklub), 98 p.

19. Alberte Holm Lindberg (Aabenraa Sejl Club/ Fredericia Sejlklub), 121 p.

21. Cathrine Hall (KDY/ Oure), 134 p.

32. Anne-Julie Schütt (Horsens Sejlklub), 177 p.

44. Sara Gunni (Skovshoved Sejlklub/ KDY), 233 p.

69. Louise K Christensen (Frederikssund-Marbæk Juniorsejlcenter/ KDY), 343 p.

Matchrace for kvinder

8. Lotte Meldgaard (KDY/ Skovshoved Sejlklub), taber sin kvartfinale

RS:X kvinder

17. Bettina Honoré (Hellerup Sejlklub), 134 p.

24. Lærke Buhl-Hansen (Kaløvig Bådelaug), 162 p.

30. Katrine Jensen (Snaptun Vejle/ Hellerup Sejlklub), 195 p.

RS:X mænd

64. Christian Rindom, 434 p.
69. Kim Braad Carlsen (Sejlklubben Køge Bugt), 472 p

content-loader
content-loader
content-loader