Henri Lloyd til Kerteminde
Britiske Henri Lloyd er nu hos Bådkommissæren, der har rejst sig efter en konkurs.
”Henri Lloyd er med sin deltagelse i kapsejladser på alverdens have, det helt rigtige valg med hensyn til kvalitet, hvad enten man er kapsejler eller tursejler”, fortæller Peter Nibe Hansen, direktør i firmaet på Fyn.
Udover GORE-TEX, så har Henri Lloyd også funktioner som Optivision Hood system, der er med til at sikre optimal sejlerglæde, mener fynboen.
”Henri Lloyd er ikke alene dygtige og innovative, når det gælder kvaliteten, men de har helt klart også styr på deres design. Firmaet har de seneste år udviklet sig meget og er i dag også en væsentlig spiller i den danske modeverden. Den udvikling har i høj grad smittet af på firmaets sejlertøj, hvor farver og design i dag dækker alt fra det enkelte og klassiske til det mere sporty og rå look” siger Peter Hansen.
Casual på kajen
Foruden det tekniske sejlertøj har Bådkommissæren også valgt en række produkter til sejleren, der ønsker et casual look på kajen.
”Det er oppe i tiden med det maritime look og med Henri Lloyd logo på sin polo udsender man et klart signal om, hvilken fritids interesse man knytter sig til,” mener Peter Hansen.