Gå til hoved-indhold
Den regerende verdensmester Steffen Stegger og hans besætning er med til Pantaenius DIF-DM 2010 i Horsens. Her ses båden DEN-559 under en tidligere kapsejlads. (Foto: privat)Kapsejlads
Den regerende verdensmester Steffen Stegger og hans besætning er med til Pantaenius DIF-DM 2010 i Horsens. Her ses båden DEN-559 under en tidligere kapsejlads. Foto: privat

Stort felt til DM i H-båd

Fra 7. juli sejles DM for 40 H-både. Horsens Sejlklub og forsikringsselskabet Pantaenius står bag stævnet, der bliver et opgør mellem verdensmestrene Palm, Høj Jensen, Nielsen, Stegger og formstærke Korsgaard.

Af Troels Lykke |

Det er det største H-båds felt i Danmark i år i Pantaenius DIF-DM, og der er nogle virkelig kapaciteter i blandt.

"Den forsvarende verdensmester Steffen Stegger fra Hadsund deltager, og det samme gør de tidligere verdensmestre Claus Høj Jensen, Morten Nielsen og Theis Palm. Så der bliver kamp om de gode placeringer,” lover stævneleder Morten Fjerbæk fra Horsens Sejlklub.

Desuden deltager også Mads Korsgaard som favorit, efter at ham og hans besætning i sidste uge vandt Kielerwoche i meget overlegen stil med fire førstepladser, en 2. og en 3. plads blandt 29 både.

Besøg fra udlandet
Tre lokale både stiller op med henholdsvis Brian Keene, Kaj Møller og Morten Stoy som skippere.  Fire af deltagerne kommer fra nabolandene Norge, Sverige, Finland og Tyskland – resten er danske.

Der er mulighed for at lure fjorden af og få styr på det sidste trim med en opvarmningssejlads onsdag den 7. kl. 17.

Torsdag til lørdag er det alvor - med søndag som reservedag. Stævneledelsen håber på at kunne kåre de nye danmarksmestre lørdag aften, hvor der er fest på havnen i Horsens.

www.h-boat.dk

content-loader
content-loader
content-loader