Gå til hoved-indhold
Nye Cranchi Atlantique 43Kort Nyt
Nye Cranchi Atlantique 43

Ny Cranchi Atlantique 43 fra ShipShape

Italienske Cranchi præsenterer ny flybridge med IPS drev. Læs om båden til under fire mio. kr.

Af Troels Lykke |

Cranchi’s sortiment spænder fra 27’ til 64’ fod og er inddelt i 9 klasser. I Flybridge klassen findes to modeller: én 40’ og en 50’ fod og denne klasse forstærkes nu af ATLANTIQUE 43.

Dette er en båd som bærer tydeligt præg af den massive udvidelse som Cranchi de senere år har investeret i deres Research Studies Centre.

En afdeling med et stærkt personale af designere, arkitekter, indretningsarkitekter og ingeniører – der vil være med til at præsentere stadig mere innovative og komplette modeller, det forklarer ShipShape i Rungsted. 

Modsat andre værfter installerer CRANCHI ikke Volvo Penta’s IPS drev i eksisterende både.

Den helt nye Cranchi Atlantique 43 er derfor bygget på et helt nyt speciel designet skrog og kan kun fås med Volvo Penta IPS, der med sin unikke propeller pegende fremad, sikrer båden hurtigere acceleration, en perfekt marchhastighed samt en ikke uvæsentlig brændstofbesparelse.

Båden leveres standard med joystick (dual station) der giver en fantastisk manøvredygtighed.

Men fordelene ved Atlantique 43 stopper ikke her. Buede linjer og en stærk udstråling skjuler ekstraordinær meget plads om læ, hvor de to luksuriøse kahytter og de to badeværelser vil blive fuldt værdsat. Master soveværelset i stævnen indeholder bl.a. også et fantastisk ”walk-in” klædeskab.

Båden er præget af en raffineret indretning med et væld af udstyr som normalt er ekstraudstyr hos andre værfter, men som er standard hos Cranchi.

Her kan bl.a. nævnes: generator, autopilot, GPS/kortplotter, VHF og meget andet og i den bløde ende: opvaskemaskine, vaskemaskine og vinkøler.

Den fantastiske rummelighed, der er skabt om bord, den gode finish og den høje kvalitet af de anvendte materialer er alle faktorer der gør sejlads og ophold til en uforglemmelig oplevelse - hver gang!

CRANCHI ATLANTIQUE 43

Længde    13,80 m - 45’3 fod

Skroglængde 11,95 m

Bredde           4,15 m

Dybgang       1,03 m

Motorvalg       Volvo Penta 2 x IPS 500 EVC/EC (2x370 hk)

                      Volvo Penta 2 x IPS 600 EVC/EC                                    

Brændstof    1.100 liter

Vand           300 liter

Pris: En standardudrustet Atlantique 43 koster kr. 3.978.000,- inkl. moms.

content-loader
content-loader
content-loader