Masser af elektronik fra Lyngaa Marine
På Bella Center præsenterer Lyngaa Marine den engelske elektronikproducents Actisense sortiment af NMEA buffere og konvertere.
Actisense er verdensmarkedets absolut førende producent af buffere og konvertere til maritim elektronik.
Med det voksende antal af elektroniske komponenter, der skal bruge hinandens informationer, er der behov for at samle og videresende disse informationer.
Med udviklingen af den nye standard, NMEA 2000 som i dag findes i de fleste nye instrumenter, er der også opstået et behov for, at konvertere data fra den ene standard til den anden, fortæller Lyngaa-Marines ingeniør Per Christiansen.
Actisense har hele paletten af signalforstærkere og konvertere og kan klare alle almindelige problemer med at få ældre udstyr til at tale sammen med det nye udstyr.
Løst gordisk knude
Sammen med konverteringen af NMEA signaler opnås også andre fordele som højere hastighed og galvanisk adskillelse af elektronisk udstyr. Actisense har også løst den gordiske knude med at få AIS data ind i en række plottere med kun en enkelt hastighed på kommunikationsporten.
Den engelske marine elektronik forening, har netop givet Actisense prisen for årets bedste nyhed inden for maritim elektronik.
Prisen er givet for at have lavet konverteren NGW-1, som er et interface mellem NMEA 0183 til NMEA 2000. Et produkt som mange har ventet længe på.
Der var allerede under beta-testen solgt mere end 100 eksemplarer. Prisen blev givet i konkurrence med så prominente deltagere som Raymarine og Icom.
Lyngaa Marine har allerede inden Bella messen set et stort behov for Actisense buffere og konvertere. Produkterne er lagerført i Danmark og kan distribueres fra dag til dag.
Lyngaa Marine fører en række andre produkter inden for maritim elektronik og har et stort udvalg af navigations- og alarmudstyr baseret på den nye NMEA 2000 standard, maritime computere, maritime monitorer med finger touch og sollys skærme, software til navigation, elektriske generatorer og ferskvandsgeneratorer.

