Wayfarerne klar til Bella
Wayfarer-klassen er om sig og gør klar til Bella Center med to både.
2009 var et skønt kapsejladsår for Wayfarerne med kapsejladseminar og fire velarrangerede stævner, fortæller Søren Svarre fra Wayfarer-klasssen
Deltagerantallet steg og kulminerede med 35 joller til DM i Farum.
I en kold tid med ”hårdt vand” mange steder luner det at se tilbage til noget af den action vi fik på vandet i årets løb – her et galleri indfanget af Jens Fischer under stævnet i Præstø i forsommeren.
Den gode nyhed er, at næste år bliver endnu bedre…! Kapsejladskalenderen for 2010 er allerede på plads:
8/9 maj: Hellerup
12/13 juni: Præstø
3/4 juli: DM afholdt af Svendborg Sund Sejlklub
17/25 juli: World i Weymouth UK
21/22 aug: Roskilde
25/26 sept: Afdansningsbal i Hellerup
DM i holdt af Svendborg Sund Sejlklub ser alle W’ere særligt frem til fordi vi elsker farvandet på de kanter og har gode minder med denne sejlklubs DM arrangementer i tidligere år.
DM er samtidig startskuddet på klassens ugelange hygge samling på campingpladsen i Rantzausminde lige ved siden af sejlklubben. Sidste år samledes tæt på 50 joller.
58 tilmeldt til VM
VM har allerede 58 joller tilmeldt i England, så der tegner sig en super begivenhed.
Alle kan deltage, så har du bare den mindste ambition om at ville sejle en World begivenhed i en let tilgængelig jolleklasse, så er der ingen tid at spille mht. at få en jolle på benene og en skipper/gast taget i ed.
Der bliver kamp om pladserne også I 2010. Inden sæsonen går i gang, kan interesserede se nærmere på W-livet under Både i Bella 27. februar -7. marts 2010, hvor vi udstiller en Wayfarer i kapsejlads set up og en tur version.
Godt nyt W-år!
Søren Svarre
Kapsejladssekretær i SWS
Se flere billeder på www.fischerphoto.com