Forhandler stiller med hele 13 både i Århus
To Hanse-både har verdenspremiere på Århus Flydende Fritid 13. til 15. august, fortæller Marineparkens Charlotte Priebe-Hold.
MarineParken i Fredericia og Scandinavian Yacht Center i Dragør er netop kommet tilbage fra et forhandlermøde hos HANSEGROUP i Greifswald, som forløb over flere dage, og hvor alle forhandlere fra hele verden mødtes.
Flere verdenspremierer blev vist frem under mødet, nemlig Hanse 325 samt Hanse 355, som blev sejlet ind til molen til alle de forventningsfulde forhandlere i bedste amerikanske stil med lysshow samt efterfølgende fyrværkerishow, som også blev beundret af Greifswalds borgere.
”Det var lige så hårene rejste sig på armene af os, forklarer Charlotte Priebe Hold”.
Netop mange disse verdenspremierer bliver udstillet på den kommende bådudstilling i Marselisborg fra den 13. til den 15. august 2010.
Dermed vil bådprogrammet, som består af 13 sejlbåde, som bliver udstillet i Marselisborg, hvor MarineParken ApS sammen med Scandinavian Yacht Center A/S vil være den største udstiller af sejlbåde, være følgende:
Hanse 325 Verdenspremiere
Hanse 355 Verdenspremiere
Hanse 375 Danmarkspremiere
Hanse 400
Hanse 430
Hanse 545 Danmarkspremiere
Moody 45 Decksalon
Moody 41 Classic
Dehler 29
Dehler 32
Dehler 35
Hallberg-Rassy 310 Danmarkspremiere
Hallberg-Rassy 372 European Yacht of the Year 2010