Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Kæmpede for sit liv

Hajdræbt windsurfer gjorde alt, hvad han kunne for at slippe ud af dødens gab.

Af Troels Lykke |

De danske windsurfere skal passe på, hvis de sejler i Flordia, hvad Bettina Honoré gjorde fornylig. Læs bare denne grumme historie.

Den amerikanske windsurfer Stephen Schafer, blev i onsdags dræbt af en flok hajer ud for Florida kyst. Nu har læger tilset den døde surfers krop.

Og noget tyder på, at den 38-årige Schafer havde kæmpet voldsomt for sit liv, i mødet med tre blubske hajer, skriver avisen.dk

30 cm bidemærker

En rapport fra sherifkontoret i Martin County oplyser, at den 38-årige surfer havde flere 25-30 centimer lange bidemærker i sit højre lår samt adskillige tandaftryk på ballerne, og blodansamlinger på hænder og arme.

Desuden havde surferen såkaldt afværgeskader på hænderne. Derfor tolker politiet, at surferen gjorde alt, hvad han kunne for at tage kampen op mod hajerne.

500 meter fra kysten

Den uheldige Schafer befandt sig 500 meter fra kysten ved Stuart Beach i Florida, da han blev angrebet. Fra stranden kunne livredder Daniel Lund gennem sin kikkert se, at surferen var i alvorlige vanskeligheder.

Den 47-årige livredder har fortalt, at han greb sit surfbræt og padlede i 20 minutter, inden han nåede ud til Schafer. Det var først da, han opdagede, at Schafer blødte voldsomt, mens tre hajer cirklede rundt i havet i nærheden.

"Jeg befandt mig cirka 20 meter fra ham, da jeg så, at vandet omkring ham var rødt af blod," siger livredderen til nyhedsbureauet Associated Press.

Livredderen fik bakset den dødeligt kvæstede Schafer op på sit bræt og fik ham i land. Men det lykkedes ikke at redde manden.

Læs også om uheldig turist på avisen.dk

content-loader
content-loader
content-loader