Gå til hoved-indhold
Christianshavns Kanal i januar 2010 med masser af is. Foto: Troels LykkeHavne
Christianshavns Kanal i januar 2010 med masser af is. Foto: Troels Lykke

57.000 lystbåde i havnene - pladser savnes

Danboat har i 2009 med Dansk Sejlunion og Foreningen for lystbådehavne i Danmark, gennemført den første seriøse registrering af antal lystbåde i danske havne i 23 år. Hele 12.500 havnepladser efterlyses.

 

Af Troels Lykke |

Havneundersøgelse fra Danboat:

·        Flere end 57.000 lystbåde i danske havne

·        Mindst 20.000 flere lystbåde på 23 år

·        57 % er sejlbåde

·        43 % er motorbåde

·        Over 250.000 danskere er på vandet i lystbåde

·        Mindst 12.500 står på ventelister

·        Planlagte havneudvidelser er langt fra behovet

Danboats nye undersøgelse viser, at der mere end 57.000 lystbåde i de danske havne, og at fordelingen mellem disse er 57 % sejlbåde og 43 % motorbåde.

I 1986 viste en tilsvarende undersøgelse, at der var 37.500 lystbåde i de dansk havne, og fordelingen mellem sejlbåde og motorbåde var 67 % sejlbåde og 33 % motorbåde. Mængden af lystbåde i danske havne er altså steget med mindst 20.000 de seneste 23 år.

I opgørelsen er ikke medtaget alle de mange både på trailere, som ikke står fast i havnene. Ligesom der ikke er medtaget de ca. 5.000 svaj-liggere, som indgik i den tidligere undersøgelse.

Til disse tal, som Danboat nu offentliggør, skal derfor lægges en betragtelig mængde både på trailer – ikke mindst er antallet af både, der benyttes til trolling-fiskeri i meget kraftig stigning, små sejljoller ‑ fx Optimistjoller og andre sejl-joller/flerskrogs-joller, strandjoller, robåde, kanoer, kajakker og forskellige typer surfbrætter, for at kunne give et estimat af det samlede antal både til lystsejlads, der aktivt er ude på vandet i de danske søer og på havet, der omgiver os.

Over 250.000 aktive på vandet

Det er utrolig svært at give et korrekt estimat af, hvor mange danskere der på en eller anden måde er ude på vandet i Danmark på de grundlag, som i dag er tilgængelige, svært, men sammen med Dansk Sejlunion tør vi give et bud på, at der er langt over 250.000 danskere, som årligt aktivt er på vandet herhjemme i de både, som ligger i danske lystbådehavne.

I undersøgelsen har vi også spurgt om ventelister for havnepladser samt om planer for havneudvidelser. Konklusionen er, at stort set alle havne i Danmark har ventelister, og vores estimat er, at behovet for havnepladser overstiger 12.500.

Når det gælder havneudvidelser, har 59 % af havnene i denne undersøgelse svaret, at der er planlagte udvidelser med et samlet antal pladser på ca. 6.000.

Der skal gøres opmærksom på, at dette tal er behæftet med stor usikkerhed, da vi ikke ved hvor konkrete planerne er. Uanset hvad, vil der stadig være en markant mangel på havnepladser, hvis der ikke anlægges flere, end Danboats undersøgelse viser.

Hovedresultater:

Antal båd i danske havne pr. 1.januar 2010: 57.000+

Fordeling mellem sejl- og motorbåde : 57 % sejlbåde, 43 % motorbåde

Motorbåde: %-fordeling

•    6 % på trailer i havnen

•   44 % under 7,5 m

•   42 % mellem 7,5 og 12 m

•     8 % over 12 m

Sejlbåde: %-fordeling

•    7 % på trailer i havnen

•    20 % under 7,5 m

•     61 % mellem 7,5 og 12 m

•    12 % over 12 m

12.500 på venteliste

Antal havne i danske havne med havnepladser over 1,25 m dybde: 320

Opgivet antal både i undersøgelsen (svar fra 172 havne): 39.730 både

Både på ventelister ‑ anslået: 12.500+ (8.500 i registreret i undersøgelsen)

Planlagte havneudvidelser ‑ registreret i undersøgelse: 6.000 pladser

Antal havne med havneudvidelses-planer: 59 ‑ 34 % af de registrerede havne

Kilde. Danboat

content-loader
content-loader
content-loader