Gå til hoved-indhold
Fredag bød på hård vind mellem 18 og 25 knob, hvor de enkelte teams boathandling blev sat på en stor prøve og flere både kæntrede.Kapsejlads
Fredag bød på hård vind mellem 18 og 25 knob, hvor de enkelte teams boathandling blev sat på en stor prøve og flere både kæntrede.

X-Yachts sælger Bastiansen vandt i Kiel

Tre danske X-35ere var i Maior i Kiel. Bedste danske var Horsens-båd med Thomas Sørensen, der tog 3. plads, men X-Yachts Torsten Bastiansen vandt atter på en tysk båd i sejladser, hvor flere kæntrede.

Af Troels Lykke |

Thomas Bøtker Mortensen fra X-35 Oxygen, tog 4. plads. Han skriver:

Ved Maior i Kiel deltog otte X-35’ere. Tre danske, fire tyske og et svensk team. Efter 6. og sidste sejlads var stillingen blandt de fem bedst placerede både utrolig lige.

X’en fra Flensborg med Torsten Bastiansen blev nummer et med 13 point, Celox med Archim Grisse blev nummer to med 14 point, mens bedste danske båd Nexus fra Horsens med Thomas Sørensen ved roret blev nummer 3 med 15 point.

Nummer fire med 17 point blev Oxygen fra Kerteminde med Morten Ulrikkeholm ved roret.

Inden sidste sejlads lå fire både på en delt andenplads, alle sammen med 12 point.

”Men vi havde svært ved at finde farten i første opkryds i sidste sejlads, så trods Trines gode spor, røg vi desværre ned på en samlet fjerde plads i det tætte løb” udtaler Jonas Funk Pedersen fra teamet Oxygen fra Kerteminde ”Og sluttede dermed som nummer fire, et point bag Nexus fra Horsens.”

Op til 25 knobs vind

Dagene bød også på meget blandede vejrforhold. Fredag bød på hård vind mellem 18 og 25 knob, hvor de enkelte teams boathandling blev sat på en stor prøve og flere både kæntrede.

”Om lørdagen havde vi bygevejr med springende vind mellem 12 og 22 knob, hvilket igen satte de otte team på store vanskelligheder med lynhurtigt at skifte gear midt i sejladserne,” siger Jonas Funk Pedersen.

”Til gengæld måtte vi så omstille os til søndagens helt lette vind. Da der endelig var vind til at vi kunne blive startet var der ikke mere end 4 til 7 knob, og der var her, at vi ikke var hurtige nok til at finde farten, så på første opkryds røg vi langt ned i feltet.”

Big Boat Challenge næste gang

Næste større stævne i X-35 feltet er ved Big Boat Challenge i Kerteminde i pinsen den 22-23. maj.

content-loader
content-loader
content-loader