Gå til hoved-indhold
Det regnede i går og fly kunne i perioder ikke lande i byen da det tordnede, men nu skinner solen i Genua.Kort Nyt
Det regnede i går og fly kunne i perioder ikke lande i byen da det tordnede, men nu skinner solen i Genua.

Gigantisk boatshow i Genova er blevet mindre

Men stadig er 2.300 lystbåde udstillet i havnebyen. Vi har nu gået en runde og i år er der ekstra god plads, da færre kigger forbi verdens største flydende bådudstilling med 285.000 besøgende.

Af Troels Lykke, Genua |

2.300 både, heraf 500 i vandet, 1.400 udstillere fra 39 lande, 500 nye modeller, 60 procent af bådene er under 10 meter og der er mega motoryachts hernede. Det er det 50. Genova International Boat Show.

Vi er hernede og har talt med forhandlere, som siger, at der ikke kommer 300.000 mennesker forbi udstillingen, som der plejer.

Mere plads

Alessandro Camillio, Beneteau-forhandler fra Sicilien, siger i dag til minbaad.dk, mens solen skinner og der er 20 graders varme:

"Tidligere kunne man ikke være her på broerne, vi gik som sild i en tønde og man skulle vente en time for at få en is, nu er der ingen ventetid. Jeg vil tro, at den italienske bådindustri handler for 25-30 mindre end den plejer, og det betyder at bådene er billigere. Et andet problem i Italien er ligeledes, at der er for få havne i Norditalien."

Vi kan derfor langt fra tro, at der kommer 300.000 og ser udstillingen her i den flotte by med gamle huse, smalle gyder og bjerge i baggrunden.

350 kr. tur/retur med BrianAir

Tag endelig herned i varmen. Jeg rejste fra Billund til Milan og lejede en bil. Det var ikke dyrt med venner, fx kostede flybilletten med  RyanAir (BrianAir) 350 kroner tur/retur.

Bor på et-stjernet hotel, det eneste der kunne opdrives i aftes, udover et hotel ved havnen til 400 euro for en nat... Hotelpriserne hernede er fordoblet under udstillingen, der er fra 2. til 10. oktober.

Se mere på minbaad.dk og i BådNyt.

www.genoaboatshow.com

content-loader
content-loader
content-loader