Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
I slutningen af januar forhandles bogen 'Never give up!'

Bekkings bog trykkes nu

Volvo Ocean Race-skipperen Bouwe Bekking fortæller nu, at bogen 'Never give up!' snart kan købes. Om få dage tager han til Key West med Kronprinsen og sejler Farr 40.

Af Troels Lykke |

150 sider bliver Bouwe Bekkings bog, der er skrevet i samarbejde med Volvo Ocean Race journalisten Riath Al-Samarrai.

"Jeg skrev bogen fordi jeg havde god respons på min hjemmeside og så har jeg aldrig før skrevet en bog før. Og nu har jeg givet et samlet indtryk af Volvo Ocean Race," siger Bouwe Bekking til minbaad.dk

Bekking var skipper og sportschef for de to Telefoncia-både i den seneste jordomsejling.

Voodo-dukke med nåle

Bogen handler om en stenet vej for Volvo-skipperen, der slår fast at det handler om at undgå problemer med grej og andet i en jordomsejling.

Men problemer var netop det som Telefonica Blue havde med flere grundstødninger, et ødelagt ror, et knækket forstag i Stillehavet.

"Det føles nogle gange som om nogen havde en voodo dukke, der stak nåle i den," siger Bekking.

Key West kalder

Han tager om 10 dage til Key West hvor han atter skal være taktikker på Kronprinsens Nanoq.

"Jeg rejser der over på lørdag om en uge. One design er en rigtig skøn ting og Farr 40-klassen er super at sejle i," siger Bekking, der efterhånden taler flydende dansk.

content-loader
content-loader
content-loader