Gå til hoved-indhold
Arkivfoto Mick Anderson for Dansk SejlunionKapsejlads
Arkivfoto Mick Anderson for Dansk Sejlunion

Lovende 5. plads til EM for Koch og Sommer

De danske 470-piger vandt medal race ved EM i Istanbul og tog femteplads samlet, men det var ikke nok for duoen, der lå til sølv.

 

Af Troels Lykke |

På trods af en sejr i mandagens medal race for de 10 bedste både, så slutter årets sidste mesterskab for de olympiske 470-sejlere med en dansk 5. plads til danskerne Henriette Koch og Lene Sommer.

Før EM-stævnets afgørende sejlads, hvor pointene tæller dobbelt, var der nemlig uoverkommelige 28 point op til en medalje for de to danskere.

Sejladsen fandt sted i 8-10 m/s, og der blev aldrig rigtig spænding om udfaldet. Efter en god start øger danskerne stille og roligt deres forspring til konkurrenterne.

"Vi finder lidt flere tryk end de andre, og det vinder man bare en finale på," lyder forklaringen fra Henriette Koch om den sikre sejr.

Danskerne slutter dermed som en samlet nummer fem. ”

"Inden stævnet havde vi været ganske tilfredse med en femteplads, men når vi nu rammer noget undervejs, der er rigtigt og virker, så er en femteplads en lidt en flad fornemmelse at stå tilbage med. På den anden side er det vores bedste resultat nogensinde ved et EM. Så alt i alt kan vi ikke rigtigt tillade os andet at være tilfredse," siger Henriette Koch.

Ny europamester er de franske sejlere Rol og Defrance, mens de forsvarende mestre, Conti og Micol fra Italien, i år må nøjes med sølv. Bronzen gik til Frankrigs Petitjean og Douroux,skriver Sejlunionen.

Link
Stævnets officielle hjemmeside: www.470euro2010.org/

content-loader
content-loader
content-loader