Gå til hoved-indhold
49 worlds bahamasKapsejlads

Nørregaard og Lang bedste danskere

Det er den foreløbige situation ved VM i 49er på Bahamas. Den jyske duo er på 7, plads. Bekkings jordomsejler-gaster er i front.

Af Troels Lykke |

Det var ikke den store jubel, der prægede den danske lejr ved 49er-verdensmesterskaberne på Bahamas.

Efter de første fem indledende sejladser – og dermed den første fratrækker i hus – var Allan Nørregaard og Peter Lang rykket op som bedste danske båd på 16. pladsen, det fortalte Sejlunionen i går på sejlsport.dk 

Siden sejlsport.dk skrev det, er Nørregaard og Lang rykket på 7. plads.

Lige efter følger Emil og Simon Toft på en 25. plads. De skulle dermed også lige være i guldfeltet.

Skuffede Krüger og Thorsell
VM er slet ikke startet som det ambitiøse makkerpar, Peter Krüger og Nicolai Thorsell, havde håbet på. De første fem sejladser har nemlig budt på en tyvstart og eller kun en placering i top 15.

”Vi er meget skuffet over, hvordan det er gået indtil nu. Men det er for tidligt at give op, så vi må op på hesten igen i morgen. Forhåbentlig får vi 4 sejladser, så har vi stadig en chance for at sejle os ind i guld,” skriver Peter Krüger og Nicolai Thorsell skuffede på deres blog på Sejlsport.dk  

Men Krüger og Thorsell kom iflølge vores oplysninger aldrig i guldfeltet.

Sidste års VM-syvere, Peter og Søren Hansen, har ni point at indhente, men trækkes ligeledes med en dårlig første dag med tyvstart-10-21.

”De to tyvstarter (i mandags, red.) var uheldige og unødvendige i de her forhold. Men det får vi forhåbentlig rettet op på inden opdelingen,” håber træner Rigo de Nijs.

Finalerne sejles på lørdag.

VM-stilling

content-loader
content-loader
content-loader