Gå til hoved-indhold
Mast overbord til 2starcup 2009Kapsejlads
Sidste år tabte et par uheldige sejlere masten. Foto: 2starcup.dk

Two Star race i Lillebælt

24 både er tilmeldt til Marineparken 2 Star Cup d. 26. juni 2010, som sejles med start og slut i Middelfart Marina.

Af katrine bertelsen |

Ialt skal der sejles 35 sømil i Lillebælt. 2-mandssejladsen, som sejles som respitsejlads, går fra Middelfart rundt om de 3 øer, Brandsø, Årø og Bogø. 
Respitsejlads vil sige, at man starter enkeltvis med afsæt i bådens mål.

Blandt deltagerne er Jens Quorning i trimaranen Orbit, Peer Jensen i X412, Bo Hold i Hanse 430E - men også flere mindre både stiller til start, som de lokale besætninger i ScanKap 99, Dehler 34 m. fl.

Bådene inddeles i fire løb:

Løb 1: Både uden målerbrev og uden flyvende forsejl.
Løb 2. Både med målerbrev og uden flyvende forsejl.
Løb 3. Både med målerbrev og med flyvende forsejl.
Løb 4. Flerskrogs både målt efter Texel. (Dog min 6 både tilmeldte)

50 flasker rødvin til vinderne

Overalt-vinderen for både med målerbrev får overrakt Fredericia Sølvs vandrepokal. Vinderen af hvert løb får 50 flasker god rødvin. Desuden er der lodtrækningspræmier blandt de både, der har husket at sende en SMS fra Wedellsborg og kompasafmærkningen syd for Årø. Derudover er der præmier til hver 5. tilmeldte båd i hvert løb.

Du kan læse mere om sejladsen på www.2starcup.dk og der er stadig åbent for tilmeldinger.

Den 35-sømil lange bane ligger i Lillebælt. Pas på strømmen!
billede: 2starcup.dk

content-loader
content-loader
content-loader