Live fra Americas Cup - officielt udsat til onsdag
Troels Lykke er på vandet og sender løbende informationer fra regattaen i Valencia. Opdateret klokken 13.59
13.59
Sejladsen af aflyst for i dag. Ny sejlads onsdag. Måske sejles der i morgen tirsdag, men det er ikke officielt bekræftet.
13.23
Det ligner en aflysning af dagens sejlads. Nu er vinden næsten væk på store dele af den kæmpe bane. Hvis der ikke sejles i dag, så er det onsdag, der skal sejles næste gang, og derefter fredag.
11.58
Der er stadig vind ved topmærket, men ikke ved starten 25-30 sømil ude. Bådene er tættere på Ibiza end Valencia.
Jochen Schumann, tidligere Alinighi, fortæller til minbaad.dk at Alinighi-ejer Bertarelli har vundet tests, som rorsmand på holdet. Så det er ikke hans penge, der har bestemt at han styrer, siger Schumann.
11.05
200 både venter ved topmærket. Starten er stadig udsat. Venter på vind. Det hele minder om en fisketur lige nu, mener AC-sejlerne Rasmus Køstner og Michael Hestbæk, som vi følges med i mediebåden.
De to både sejler nu omkring 13 knob ved starten. Flere sæt dommere er klar for at kunne fange flerskrogsbådene.
10.10
Starten er udsat. Der mangler vind i startområdet, der er omkring 25 sømil fra land, hvor Alinghi og BMW er.
Vi er ved krydsmærket 5 sømil fra land. Her er vinden i sydvest og er øget til 6-7 m./sek.
09.40
Det blæser 2-3 m./sek. - hvilket er omtrent vejrmeldingen for i dag. Det er sandsynligt nok til at de to både kan mødes. Det er overskyet.
Jeg er på en mediebåd med 100 journalister. Bådens guide er ac-sejleren Jochen Schumann. Vi vil se en sejlads vi aldrig har set før. Han mener det slutter onsdag. Da den ene både vil vise sig hurtigere i dag.
Den der har to sejre har vundet det 33. Americas Cup. Starten er planlagt til klokken 10.00.