Gå til hoved-indhold
Jurastuderende Alberte Holm Lindberg fra Århus er nu i top 10, sidste år tog hun EM-bronze i Skovshoved. Arkivfoto: Mick Anderson for Dansk Sejlunion.Kapsejlads
Jurastuderende Alberte Holm Lindberg fra Århus er nu i top 10, sidste år tog hun EM-bronze i Skovshoved. Arkivfoto: Mick Anderson for Dansk Sejlunion.

Maiken droppede ned

Men både Maiken Schütt og Alberte Holm Lindberg er i top 10 ved Laser Radial EM efter de første tre dage. Bedste danske mand er nummer 66.

 

Af Troels Lykke |

Tirsdag bød på den første dag med blæsevejr ved det kombinerede Laser og Laser Radial EM, der afvikles i den estiske hovedstad Tallinn.

"Der har været rigtig blæs på i dag, så pigerne har fået lov til at knokle for det,"” som træner Ditte Juul beskrev det efterfølgende. Og den kraftige vind kan på sin vis også aflæses i den samlede stilling, hvor der blev rykket lidt op og ned.

Alberte rykker op
For Maiken Schütt betød dagens to sejladser, at hun med de ellers gode placeringer 8 og 12 rykker ned på 6. pladsen med 6 point op til medaljeplaceringerne.

Modsat blev Alberte Holm Lindberg dagens højdespringer, idet hun med placeringerne 6 og 2 flyver ind i top 10 på 8. pladsen.

"Alberte har været rigtig god til at finde rundt på banen i dag. Specielt ned ad bakke har hun været godt sejlende. Når man runder topmærket som nummer 7 og ved bunden er oppe som etter, så har man haft fart på," lyder det tilfreds fra Ditte Juul.

Koldt og blæsende
Og de to øvrige danske deltagere får rosende bemærkninger med på en dag, hvor man let kunne få kolde og blå fingre på vandet. ”

"Både Cathrine Hall og Sarah Gunni laver stjernestarter i anden sejlads i dag, og er med helt fremme oppe ved topmærket. Sådan en dag som i dag viser mig, at vi har en god bredde i truppen. Vi er ikke afhængige af, at en enkelt person gør det godt. Vi har flere, der kan være med," slutter Ditte Juul.

Mændene i bunden

Hos herrerne i Laser-klassen blev det også til to sejladser i dag. Bedste dansker er Mads Bendix som nr. 66, mens Thorbjørn Schierup er nr. 76.

Følg de danske sejlere i Estland: www.sejlsport.dk/Direkte

Laser Radial, 6 sejladser
6. Maiken Schütt
8. Alberte Holm Lindberg
20. Sarah Gunni
42. Cathrine Hall

Laser, 6 sejladser
66. Mads Bendix
76. Thorbjørn Schierup

content-loader
content-loader
content-loader