Gå til hoved-indhold
Foto: Jakob JohannsenKort Nyt
Foto: Jakob Johannsen

Se frisk video med Scandinavian Cruiser 20

Den gamle svenske skærgårdskrydser er genoplivet af en dansker bosat i Kina i tre størrelser på 20, 40 og 66 fod. Her er fotos fra 20-fotterens jomfrusejlads i november og nu med video.

 

Af Jakob Johannsen |

Danskeren Nis Peter Lorentzen – 3. generation af bådbyggerfamilien bag Bandholm Boats på Lolland -  i gang med i sit dansk-kinesiske firma Scandinavian Cruisers, sammen med den amerikanske konstruktør  Eric W. Sponberg at skabe tre sejlbåde, som har den gamle svenske skærgårdskrydser som forbillede.

En 20 fods to/tremandskølbåd, en 40 fods dagsejler, som bliver søsat til sommer, og en 66 fod, som skal ramme vandoverfladen i 2011.

Set på vandet ligner de gamle svenske skærgårdskrydsere af ”stoppenålstype”, men undervandskroget er moderne med finnekøl med bulb, og kulfiber masten står uden afstivning i dækket.

Jomfrusejlads
Og i denne uge oprandt så den store dag, hvor SC (Scandianvian Cruiser) 20 skulle prøve sejles for første gang.  Og ifølge Nis Peter Lorentzen, som foretog prøvesejladsen, så sejlede den over al forventning. Hvad skulle han ellers sige, men billederne fra sejladsen kunne godt tyde på, at han har lidt ret:

”Efter at have sejlet SC 20 i to varme og solrige dage med vind mellem 5-10 knob  og temperaturer omkring de 25 grader i den kinesiske Xiamen-provins, hvilket jo i sig selv er en fornøjelse.

Men den føles på mange måder som en stor jolle, med hurtig acceleration i pusten og vendekapacitet på en tallerken etc., men samtidig kan man mærke det er en kølbåd, med sin stivhed, som tilgiver at sejlet ikke bliver slækket i et hårdt pust.

Man kan mærke at båden sejler lidt hurtigere, hvis man hænger ud til luv, men det er ikke nødvendigt. Den skal nok blive stående på benene med sin dybe bulbkøl”, siger Nis Peter Lorentzen til Minbaad.dk.

Højde og Fart

”Vi krydsede ved siden af en J/80, som hvis sandheden skal frem ikke kunne sejle max-fart i den lette vind. Det kunne til gengæld SC 20eren, som sejlede sig op fra 100 m bagud til et godt stykke foran og godt til luv på kort tid.

Og som man kan se på billederne så går den også stærkt med gennaker, som ikke var svær at bomme, selvom jeg var alene om bord.

Det sidste skyldes nok den høje bom, som gør det nemmere at arbejde i cockpittet, uden at skulle tænke på at dukke sig hele tiden.

To mand om bord

Nu håber vi, at vi får lejlighed til at prøve den i frisk vind med to mand om bord, før den næste uge skal pakkes sammen og sendes til sin første udstilling i Düsseldorff. At være to om bord, bliver langt lerede, og det bliver også sjovt at se, hvordan den reagere, når gasten står i trapez fra den ustagede mast.

Man må håbe at den lille båd kommer til Danmark, og det bliver spændende at se den på vandet.  Med en længde på over næsten 6 meter, en bredde på 1,3 m og halvdelen af bådens kun 340 kg  placeret i bulben, skal den nok kunne flytte sig, selvom krydsstellet kun er på 13 m2.

Prisen for en sejlklar båd leveret i Kina er omkring 150.000 kr. plus fragt og dansk moms.

Men da både køl og ror kan trækkes op, kan den ikke være dyr at fragte, ligesom den bliver til at trække selv efter en lille personbil efter danske færdselsregler.

Data:

Længde:   5.86 m  

Bredde:    1.30 m

Dybgang:  1.40 m

Dybgang med køl opp  0.35 m  

Displacement:    0.34 ton

Ballast (50%:   0.17 ton

Krydsstel:   12.8  m2

Sejlareal slør:     28.8 m2

Pris ab Kina sejlklar:     150.000 kr.

www.scandinaviancruisers.com

content-loader
content-loader
content-loader