Gå til hoved-indhold
Sirius DS310 leveres med 50 l køleskab med isbox, 29 heste Volvo dielselmotor og foldepropel, og så er den CE-mærket.Udstyr
Sirius DS310 leveres med 50 l køleskab med isbox, 29 heste Volvo dielselmotor og foldepropel, og så er den CE-mærket.

Sirius 310 DS: Få den som du vil

Er tursejlads sagen, er bådene fra Sirius-værftet i Tyskland et godt bud. Båden er i lighed med resten af Sirius-bådene tegnet af den tyske konstruktør Georg Nissen fra Kiel.

Af katrine bertelsen |

I februar anmeldte Jakob Johannsen Sirius DS 35. Nu er lillesøster Sirius 310 DS klar, med lige så mange gode detaljer som både DS 35 og DS 32. Sirius DS 32 er nomineret til Boat of the Year.

Igen har værft og konstruktør spurgt sejlerne, hvordan båden kunne indrettes optimalt, og det er der kommet noget godt ud af.

Samme niveau

En specialitet ved Siriusbådene er, at cockpit og dækssalon er i samme niveau. Dækssalonen giver 360 graders udsyn, og båden kan styres fra salonen med en fjernkontrol.

Frit valg på alle hylder

Konceptet er en standardkonstruktion, der kan indrettes på mange forskellige måder. Sirius DS 310 kan fås i de samme varianter og muligheder som 32 DS.

Hele 14 individuelle apteringer er der mulighed for, f.eks en fire-køje version, hvor bordet i salonen ved hjælp af et par greb sænkes, så hele sofa-arrangementet forvandles til en ekstra køje.

Eller en to-køje udgave, hvor sovepladser og toilet er i forskibet, og kahytten er stor og indrettet til ophold.

Derudover tilbyder værftet flere individuelle tilpasninger som f.eks. brusekabine. Båden leveres standard med teakdæk i cockpittet, teak på selve dækket kan vælges til for en merpris.

I det hele taget kan næsten alt tilpasses individuelt. Vand og dieseltankens størrelse osv. Det er kun fantasien og pengepungen der sætter begrænsningen. Båden leveres med komplet sejlgarderobe og skøder.

Tre slags køl

Båden kan monteres med hele tre forskellige slags køl: Sænkeøl til meget lavt vand, dobbeltkøl til f.eks. sejlads i områder med tidevand, og almindelig køl.

Allerede før den første båd var bygget, havde værftet ordrer på fem DS 310.

Pris: En standard Sirius DS 310 kan erhverves hos Siriusværftet i Plön for en lille millon excl. moms.

Du kan læse meget mere, og se flere billeder her: www.sirius-werft.de

Måske en dobbeltkøl, hvis turen går til England

eller en sænkekøl til vestkysten.

content-loader
content-loader
content-loader