Gå til hoved-indhold
Thorbjørn træner lige nu på Gran Canaria. Foto:  Dansk Sejlunion / Mick AndersonDiverse
Thorbjørn træner lige nu på Gran Canaria. Foto: Dansk Sejlunion / Mick Anderson

Kaløvig sejler nomineret til Årets Fund 2010

Kaløvig Bådelaugs Laserjollesejler, Thorbjørn Schierup er blandt 10 nominerede kandidater, som Danmarks Idræts-Forbund, Team Danmark og Politiken har indstillet til Årets Fund 2010.

 

Af Troels Lykke |

2010 har været et fremragende år for den 20 årige sejler, Thorbjørn Schierup.

I sommer vandt han således Ungdoms VM. Der skal ikke herske nogen  tvivl om, at Thorbjørns fornemme resultater i de seneste år er opnået gennem dedikeret og intensiv træning, forklarer Kaløvig Bådelaug til pressen. 

Her i begyndelsen af december, har Thorbjørn  således forlagt træningen til Gran Canaria.

I Kaløvig Bådelaug er vi naturligvis både glade og stolte over, at vores unge
sejlere klarer sig så flot og vi kan også mærke den effekt, Thorbjørns resultater og træningsindsats har på vores unge sejlere, der er på vej op, lyder det fra den stolte sejlklub.

I Kaløvig har man tradition for at hente olympiske sejlsportsmedaljer og det vil ikke undre klubben at se Thorbjørn som deltager ved OL i England i 2012 – måske endda med en medalje om halsen, lyder den optimistiske melding.

Laser jollen er måske den hårdeste disciplin at vinde et OL i, kan minbaad.dk tilføje. 

content-loader
content-loader
content-loader