Gå til hoved-indhold
Jes Gram-Hansen, th, og Rasmus Køstner skilles foreløbig - mod deres vilje - i Louis Vuitton-sejladserne. Her fra Danish Open de vandt. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Jes Gram-Hansen, th, og Rasmus Køstner skilles foreløbig - mod deres vilje - i Louis Vuitton-sejladserne. Her fra Danish Open de vandt. Foto: Troels Lykke

Gram-Hansen nu rådgiver for Mascalzone

Hvad: Louis Vuitton Serie 2010. Hvem: Mascalzone Latino Audi Team med Jes Gram-Hansen, men uden sin makker Rasmus Køstner.

Af Troels Lykke |

Jes Gram-Hansen bliver atter en del af Mascalzone Latino Audi Team under den kommende Louis Vuitton Serie, som sejles i Auckland, La Madelena, Dubai og Hong Kong.

Jes Gram-Hansen der i 2007 med stor succes styrede pre-starterne for Mascalzone Latino under Louis Vuitton Cup kommer i første omgang ikke til at være om bord på Mascalzone Latino Audi Team, men skal rådgive omkring match race.

Gavin Brady skal styre

Ny rorsmand ombord på Mascalzone er tidligere BMW Oracle-sejler Gavin Brady støttet af Morgan Larsen og Cameron Dunn på henholdsvis taktik og strategi.

Dermed får Jes og Rasmus Køstner ikke umiddelbart mulighed for at fortsætte deres samarbejde på Mascalzone Latino som det ellers så ud til efter deres flotte indsats under 32. Americas Cup.

Ønskede Køstner som makker

Jes Gram-Hansen siger:

” Jeg havde selvfølgelig håbet at Vincenzo ønskede Rasmus og mig til at styre båden under Louis Vuitton Serie – det er pt. ikke det han ønsker. Jeg har vurderet at det er bedre at være tilknyttet og en del af holdet og bidrage med min viden om AC båden og især starterne. Rasmus og jeg har stadig en ambition om at sejle AC sammen og tingene kan hurtigt ændre sig i det miljø”

louisvuittontrophy.com 

jesgramhansen.com

content-loader
content-loader
content-loader