Gå til hoved-indhold
Claus med sin hund. Arkivfoto: Troels LykkeKapsejlads
Claus med sin hund. Arkivfoto: Troels Lykke

Claus Høj Jensen dansk mester i H-båd

Verdensmesteren fra 2008 gjorde atter rent bord med gasterne Jacob Guhle og Henrik Olsen. Vi talte kort med mesteren. Nu link til resultater.

Af Troels Lykke |

Sejlmageren Claus Høj Jensen, 39, fra Herslev Strand vandt sit første danske mesterskab i H-båden.

Det skete ved Pantaenius DM i Horsens, hvor Jesper Dietz og Morten Nielsen tog 2. og 3. pladsen.

Der var aldrig over 5 m/sek. forklarer Claus Høj Jensen i dag til minbaad.dk.

Holdet tog en enkelt 1. plads undervejs.

"Det var sgu dejligt at få sat tingene på plads. vi havde god fart og kom godt afsted i starterne, vi havde ingen ny model sejl, men de var helt nye. Nu skal vi feste," siger vinderen, der tidligere har taget dansk mesterskab i Ynling hele fire gange.

Derudover er Høj Jensen-sejlmageren verdensmester i H-båd, Yngling og Drage.

Vi siger det igen: Dumt for dansk sejlsport, at Claus aldrig gik olympisk, som sin far, der tog to OL-guld til Danmark i Soling.

Stærk Ketchup

På 2. pladsen kom Jesper Dietz, Sejlklubben Sundet, med Jakob Hansen og Emil Kjær som besætning. Det unge hold på båden Ketchup har gjort det godt denne sommer og det bliver spændende at se, hvordan de kommer til at ligge, når der skal sejles NM i Århus til september.

Skiftende tryk

Det rutinerede team fra Roskilde Sejlklub med skipper Morten Nielsen, Niels Henrik Borch og Per Kloster blev nr. 3.

De har indtil flere VM medaljer liggende hjemme, men var glade for bronzen ved dette DM.

”Det var svære forhold i dag med skiftende vindtryk hen over banen. Så der skulle tages chancer. Derfor er vi yderst tilfredse med resultatet,” sagde Morten Nielsen efterfølgende.

Tilfreds stævneleder

Stævneleder Morten Fjerbæk var en lettet mand efter det fire dage lange arrangement.

”Vi er superglade for, at der har kunnet gennemføres 7. sejladser med de vejrforhold. Og så har det været en fantastisk positiv oplevelse med alle de glade H-bådssejlere. Det har givet en kanon stemning både på vandet og på land”.

VM i Norge

Af de tre deltagende både fra Horsens Sejlklub var det skipper Morten Stoy og hans besætning, som klarede stævnet bedst med en placering som nr. 11 ud af de 40 både.

Nogle af deltagerne møder hinanden igen, når der bliver sejlet åbne norske mesterskaber og VM i Larvik først i august.

Resultater

content-loader
content-loader
content-loader