Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Imponerende Radich og Køstner i Marstrand

De valgte rigtig side i Swedich Match Cup og slog Francesco Bruni og nu skal de sejle semifinale mod Magnus Holmberg.

Af Troels Lykke |

Radich skriver paa www.jesperradich.dk

En imponerende scene var sat igår, da vi skulle krydse klinger med vores valgte kvartfinale modstander; Francesco Bruni fra AC holdet Azzurra
Grunden til at vi valgte ham var, at vi havde haft et godt overtag i vores indbyrdes match i indledende runde især i prestarterne.

Francesco Bruni er dog ikke uden grund en verdensklasse sejler- flere Farr 40 Vm titler, 3 gange Americas cup deltagelse og 3 gange til OL. Og nu selv Americas Cup skipper for team Azzurra.

Og sammen med hans top besætning havde de helt sikkert hævet deres niveau siden indledende. Det blev en super tæt dyst, der dog hele tiden hældte en anelse til vores side.

Ved stillingen 2-2 var vi fast besluttede på venstresiden, hvilket er ganske uortodokst her på Marstrand. Men Rasmus og jeg var stærke i troen, og det viste sig også korrekt. En halv længdes forspring ved “first crossing” øgede vi langsomt til en solid føring, og tog den samlede sejr 3-2.

Sejren i sidste sejlads har været meget karakteristik for vores præstation heroppe – solidt samarbejde imellem Rasmus og jeg på den taktiske side og rigtig god speed både op og ned bakke.

Da igen er i øverste seedning, pga vores sejr i indledende, har vi igen valgret af modstander…. Imellem:
Torvar Mirsky
Ben Ainslie
Magnus Holmberg

Valget bliver offentligtgjort på pressemøde kl 15.30, men til læserne kan jeg afsløre, at han… er svensker :-)

content-loader
content-loader
content-loader