Gå til hoved-indhold
Kulfibermasten er fra Marström. Interiøret er i materialer, der tager hensyn til naturens materialer.Kort Nyt
Kulfibermasten er fra Marström. Interiøret er i materialer, der tager hensyn til naturens materialer.

Aspect 40 - svensker i kulfiber - web-tv og nu artikel

Bådmessen i Stockholm, Allt for Sjön, startede i lørdags. En af bådene man kan se er premieren Aspect 40, der er tegnet uden hensyn til kontruktionsregler. Se RegattaTV - læs nu også Jakob Johannsens artikel.

Af jakob johannsen |

En af de mest spændende nyheder på Båtmessen i Stockholm er den svenske Aspect 40. Selv toiletsædet er i kulfiber.

Aspect 40 vakte opsigt allerede, da den som prototype deltog i Gotland Runt 2009. Og her blev den flot nr. to i C-klassen efter LYS, hvor båden har et tal på 1.40.

Og den vækker opsigt på bådudstillingen i Stockholm, hvor den første serieproducerede Aspect 40 fuldstændig bygget i kulfiber og med mange nye ideer og koncepter.

Det er den svenske konstruktør Rolf Tannergaard, der har udviklet og prøvesejlet båden gennem de sidste to år. Han har skabt en båd, som skulle være en hurtig båd, der samtidig er komfortabel – uden at skele til nogen som helst måleregler.

Kulfiber er anvendt overalt, og selvom båden er velapteret, så vejer hele skroget med mast, bom og rig under et ton. Om det så er sædet på toilettet i det ellers smukt designede baderum om læ, så er det udført i kulfiber.

Og det, der ikke er kulfiber, er udført i andre moderne materialer holdt i lyse farver belyst af LED-lamper og uden spor af ædle træsorter fældet i regnskoven.

Nedfældeligt bovspryd

En af de detaljer på Aspect 40, som vakte opsigt fra Stockholm- udstillingens første dag var bådens bovspryd, der kan klappes ned, så det bliver til en stige, som gør det nemmere at komme om bord fra en lav mole.

Og så bådens hæk, hvor en stor del af agterspejlet kan tages ud, og anvendes som cockpit-bord.

Sejlnørderne studerede det 40 fods lange men kun 3,2 m brede kulfiberskrog, den høje kulfibermast, som er staget med kulfiber vant.

Mens andre var mere optagede af den meget moderne og futuristiske aptering, som den svenske arkitekt Annika Sund har stået for.

Ikke dyrere

Trods de eksotiske materialer til både skrog, mast og rig ligger prisen på nogenlunde samme niveau som en 40 fods svensk cruiser/racer.

Der er ganske vist ikke så megen plads om læ, men den vil helt sikkert sejle hurtigere end en almindelig cruiser/racer.

Læs mere om båden her: aspect40.se/ - og se båden sejle på YouTube her

content-loader
content-loader
content-loader