Gå til hoved-indhold
Peter Gilmour i Danish Open. Det spændende billede er taget af Per Heegaard.Kapsejlads
Peter Gilmour i Danish Open. Det spændende billede er taget af Per Heegaard.

Sejler smidt i vandet i Danish Open - se det på TV2

Masser af drama og tætte sejladser i op til 17 m/sek., hvor Gilmour har tre sejre i træk, mens Ebler-holdet har en sejr og to nederlag på Bornholm. Se nu link til TV2

Af Troels Lykke |

Kongelig Dansk Yachtklub, Bornholm Baltic Race Week, samt Rønne Sejlklub har al grund til at være tilfredse for torsdagens sejladser i Danish Open.

For der har virkelig budt på en del spænding og drama, fortæller Martin Sten Jørgensen fra Bornholm Baltic Race Week.

28-årige Mike Buckley (USA) leverede dagens, da han smækkede et klokkerent nederlag i stævnen på ISAF ”World Match Racing Tour” ´s  nummer 1, Mathieu Richard (FRA).

Det skete i torsdagens åbningssejlads! Buckley, der kun er nummer 665 på verdensranglisten og alene er med efter at have sejret i Chicago Match Cup (som lavest rangerende!), gjorde hans hidtidige meriter til skamme, ved at vise Richard hækbølgen fra start til mål.

Buckley så efterfølgende, uimponeret frem til endnu en utrolig sejr i sin 2. sejlads mod ranglistens ledende champion, Adam Minoprio (NZL), hvilket faktisk var sandheden indtil det sidste i sejladsen! Minoprio måtte samle alt, hvad han havde i sig for at nå over mållinien - kun sekunder før Buckley.

Mike Buckley udtalte kort tid efter, da han havde fast grund under fødderne;

”Dette er kun mit tredje stævne, så det at vinde første sejlads var helt utroligt! Selvom Mathieu er nummer placeret som nummer 1 og et stort forbillede, forsøger vi at møde ham i ren start og sejlads og holde afstand til trickene med reglerne i matchrace. Vi havde et fint race mod Minoprio, men da vinden droppede i slutningen, nappede han os på mållinien”, sluttede Buckley.

Gast røg i vandet

Vejret tog hårdt på sejlerne og bådene, der havde behov for løbende at blive repareret, mens den kun 20-årige internationale matchrace ”aspirant” William Tiller fra New Zealand fik dette at føle direkte på sin besætning, da hans fordæksgast blev slået overbord i en bomning.

Se det på TV2 her (klik på Bornholm)

Alle besætninger må klart siges at være presset til grænsen i den bornholmske overlandsvind, som blæste op til 17 m./sek.!

Det gjaldt således også en af de mest erfarne sejlere og en af favoritterne på Bornholm, 3-dobbelt OL vinder i Finn-jolle og skipper på Americas Cup holdet i England, Ben Ainslie.

Han måtte se hans besætningsmedlem og ligeledes OL-guldvinder, Ian Percy, nyde ”et bad i utide”, da de sloges i et matchrace søslag af dimensioner mod svenske Björn Hansen. 

I en af efter middagens første sejladser mellem Svenske Bjørn Hansen og Australske Tovar Mirsky, rundede Hansen først ved topmærket med Mirsky lige efter.

Mirsky kom bagfra med vinden og havde ved bundmærket reduceret afstanden til kun ½ bådlængde efter Hansen.

På det følgende opkryds lå Hansen egentlig godt til, men pludselig tabte hans storsejltrimmer skødet, der i den stærke vind løb helt ud, hvilket i sejlsportssammenhæng betyder totalt ”motorstop” og Mirsky kunne nemt gå forbi ham.

Ved topmærket var bådene atter samlet, men begge lagde sig ”død” i vindøjet med strøget forsejl og afventede hinanden næste træk - begge med et ”close cover” på hinanden.

Mirsky brød pludselig situationen og kom flot i gang og rundede klart foran Hansen, der nu virkede slået, og Mirsky kunne sejle sin 2. sikre sejr hjem i en kontrollerende position foran Hansen.

Straf til Bruni

I sejladsen mellem Francesco Bruno (ITA) og Bertrand Pacé (FRA), startede de begge fint og dækkede hinanden op ad første opkryds.

Efter runding af topmærket,  gik de ind i en meget voldsom og spektakulær luffeduel, hvor de til tider var på bidevindkurs – vel at mærke med spiler!!! 

Bruni går lidt for hårdt til sagen og får en straf, men venter på krydset med at tage den indtil han kan lokke Pacé med ind i den og dermed påføre ham en tilsvarende straf.

Det betyder, at begge både pludselig sejler særdeles afventende; den ene (Bruni) for at lokke Pace op til sig - Pacé for at holde sig fri af Bruni.

På lænsebenet lader begge mandskaber spilerne blafre for at fastholde hver sit taktiske udspil. Tæt på mållinien bommer Bruni til styrbord og får Pacé med – forsøger at luffe Pacé udenom linien, men uden held; Pace tager sin første sejr på Bornholm hjem.

I sejladsen mellem Bertrand Pacé (FRA) og Bjørn Hansen(SWE), starter Hansen bedst på 1. krydsben.

Efter første lænseben med spileren i perfekt trim, går Pacé forbi ved rundingen af bundmærket.

På opkrydset vælger Hansen den bedste vej og går igen forbi Pacé, da han sejler ind i et pludseligt vindtryk - og Pacé ud af det. Pacé giver dog ikke op, men presser på til det sidste og efter devisen; ”It ain´t over til the fat lady sings”!

Begge både peger dybt på 2. lænseben; Pacé bommer tidligt på sidste 75 meter til mål - svenskeren følger efter og kan tage sejladsen hjem, fortæller Martin Sten Jørgensen.

Tæt race med Ben Ainslie

I Racet mellem Tovar Mirsky og Ben Ainslie, fører Mirsky indledningsvist flot an og holder føringen frem til 2. opkryds. Efter en tæt runding er det stadig den 24 - årige Australier, der fører.

Ainslie etablerer hurtigt derefter et overlap og låser dermed Mirsky, som han nu regner med at kontrollere. Mirsky protesterer i et væk (16 gange!!!) , men afvises igen og igen af umpirerne (dommerne) i gummibådene.

Han bommer sig fri af Ainslie´ s ”close cover” – og formår reelt at komme næsten fri, men bådene ligger hurtigt igen ekstremt tæt – på trackingbilledet på storskærmen i ”Race Village”, ligger de sågar ovenpå hinanden; dette sagt blot for at understrege nærheden!

Kort før bundmærket bommer de begge; er ekstremt tæt på en kollision og begge både protesterer, men alt afvises af dommerne og det bliver Mirsky, som trækker det længste strå. Ingen tvivl om, at der er en vis englænder med favoritværdighed, der efter sejladserne på Bornholm i dag, ikke sover tornerosesøvnen på hotellet i nat, lyder det fra solskinsøen.

Stilling i Danish Open

Adam Minoprio (NZL); 2-1

Ben Ainslie (GBR); 3-2

Tovar Mirsky(AUS); 4-1

Mathieu Richard (FRA); 2-0

Peter Gilmour(AUS); 3-0

Bjørn Hansen(SWE); 3-2

Francesco Bruni(ITA); 3-2

Mads Ebler(DEN); 1-2

William Tiller(NZL); 0-3

Bertrand Pacé(FRA); 2-3

Susanne Ward(DEN); 0-5

Mike Buckley(USA); 1-2

http://danishopen.kdy.dk/

 

content-loader
content-loader
content-loader