Gå til hoved-indhold
Overvøgning døgnet rundt, for pludselig kan båden sejle, da vingesejlet aldrig kommer ned. Foto. Gilles Martin-RagetKapsejlads
Overvøgning døgnet rundt, for pludselig kan båden sejle, da vingesejlet aldrig kommer ned. Foto. Gilles Martin-Raget

'USA' får aldrig vingesejlet ned

Derfor overvåges fartmonsteret af tre mand døgnet rundt, mens den ligger for svaj mellem AC-dysterne. Det 68 meter vingesejl kan ikke sejle under Storebæltsbroen. Hestbæk var Inside BMW Oracle.

Af Troels Lykke, valencia |

"Det er farligere at tage masten ned end at lade den være oppe fortalte Oracle-folk til os i går, derfor er det bedre at båden ligger og sejler lidt frem og tilbage med masten oppe, i går sejlede den nogle gange to knob, mens den lå for anker,"  fortæller Michael Hestbæk om BMW Oracles utrolige trimaran, 'USA'.

En af dagene blæste det 35 knob og der var det med at passe godt på vingesejlet og båden, men de kan kun tage vingesejlet ned, hvis det blæser under 10 knob.

Michael Hestbæk var på BMW Oracle Racings base i går, sammen med Rasmus Køstner og Jesper Bank var der også.

"Der er utroligt højt op i det vingesejl, der kan justeres i 9 sektioner. De er to mand, der tager sig af trimmet," siger Hestbæk om masten, hvor der er et hav af sensorer på.

Coutts tager ingen chancer

BMW Oracle ville i øvrigt gerne gøre deres båd lettere med et nyt midterskrog, fik Hestbæk forklaret i går.

Blæser det rigtigt meget sættes fokken ikke på den 16 ton lette 90 fods trimran. Efter sigende skal Russell Coutts ikke have lyst til at sejle på 'USA', da det ikke er ufarligt. Sejlerne bærer da også hjelm.

På BMW Oracles base mener man, at Alinghi 5 vejer cirka 12 ton, men det kunne vi ikke få bekræftet efter vores besøg i dag på Alinghis base, hvor vi mødte den 54-årige ingeniør Michael Richelsen.

Det blæser kraftigt hernede i Valencia, det er Mistralvinden, siger Richelsen. Men vi håber på sejlads i morgen, før vi rejser hjem lørdag.

www.americascup.com

content-loader
content-loader
content-loader