Gå til hoved-indhold
En almindelig DSS-vinge forsvinder helt ind i skroget, når den ikke er slået ud til læ, men på Speed Dream stikker sværdet stadig ned i luv side, mens trimvingen er skjult i skroget.Kort Nyt
En almindelig DSS-vinge forsvinder helt ind i skroget, når den ikke er slået ud til læ, men på Speed Dream stikker sværdet stadig ned i luv side, mens trimvingen er skjult i skroget.

Russisk fartvidunder

Den nye Speed Dream fra den russiske Vladimir Murnikov, ham der tegnede «Fasizi» for Whitbread sejlasen i 1989, har tegnet en ny 100 fods båd, som han regner med skal blive verdens hurtigste enkeltskrogsbåd. Og han har en trumf i ærmet.

 

Af jakob johannsen |

Maritime web-sider verden over nævner Vlad Murnikov's visionære 100 fods havracer ”Speed Dream”, som han mener vil sejle 55 knob og dermed snildt kunne dække 1000 sømil på et døgn.

Men de gør det med let overbærenhed og et smil på læben, for Fasizi var ikke nogen utalt succes, selvom den til tider sejlede meget stærkt.

Men de kære kolleger på de andre web-sider har tilsyneladende overset, at Murnikov har en trumf i ærmet i form af et kølpatent, der så vidt jeg ved aldrig er set før: Ud over nogle helt fantastiske hydrodynamiske linjer er Speed Dream forsynet med en svingkøl og som noget helt nyt nogle stiksværd, som er monteret for enden af en stabilitetsvinge i læ, en såkaldt DSS (Dynamic Stability System).

Det drejer sig om en en vinge eller en foil, som glider ud i læen – ca. midtskibs i vandlinie højde – og som efter talrige test synes at have bevist, at alle almindelige sejlbåde får en bedre stabilitet, behøver mindre ballast, går bedre højde på krydset (lift) og sidst men ikke mindst øger farten.

Bl.a. har det prestigefyldte Wally-værft i Monaco besluttede for fremtiden at montere DDS-vinger på sine større fartøjer, som standard.

Kombination af trimvinge og stiksværd

Vingen i læ virker som en flyvinge, der skaber et lift, ved bådens fart gennem vandet.

Derved forbedres stabiliteten og båden rejses op. Jo større fart, jo større lift og jo mere retter båden sig op i vandet. Det betyder at mandskabet skal hænge mindre, at båden kan bære mere sejl og/eller båden behøver mindre vægt i kølen.

Men ikke nok med det: Vingen har også hydrofoiliske egenskaber, der stiger med farten, så båden hæver sig lidt op af vandet, så den dermed får et mindre deplacement.

Og det er denne vinge, som Vlad Murnikow nu har forsynet med et sværd, som skal forbedre bådens retningsstabilitet, når den store svingkøl er svunget op til luv.

En almindelig DSS-vinge forsvinder helt ind i skroget, når den ikke er slået ud til læ, men på Speed Dream stikker sværdet stadig ned i luv side, mens trimvingen er skjult i skroget.

Den russiske Speed Dream forventes søsat til sommer, så vi kommer helt sikkert til at høre mere til den.

content-loader
content-loader
content-loader