Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Troels Lykke, tv., var i går på besøg hos Michael Richelsen fra Alinghi. Foto: Alinghi

Live fra America's Cup

Troels Lykke er taget på vandet og sender løbende nyt fra Valencia, hvor Alinghi møder BMW Oracle Racing. Senest opdateret klokken 17.19

Af Morten Terf Andersen |

17.19
Alinghi har udført sin straf og er i mål med et smerteligt nederlag. Vingesejlet sejrede.

17.06
BMW drøner først i mål, 3551 meter foran. Stor jubel her ved målstregen.

16.24
BMW sejler næsten 25 knob og fører med knap tre kilometer.

16.09
BMW runder topmærket og er på vej i mål. De er to kilometer foran, og sætter genakker.

15.48
BWM er bare hurtigere med vingesejlet og er 1200 meter foran på første opkryds. Måske bytter rollerne på læns, hvor de skal i mål.

15.15
BMW fører med 415 meter - den sejler kun med vingesejl.

14.56
Alinghi fik en straf fra starten, de kom for tæt på og skal dreje rundt om sig selv, før de går i mål.

14.54
BMW Oracle fører med 285 meter.

14.40
Alinghi fører med over 300 meter. De sejler styrbord mod land.

14.33
Det ligner normalt matchrace. De ligger side om side.

14.31
De er i dial up. Vildt.

14.25
Startprocedure sættes i gang klokken 14.35. Vinden er stabil. Bådene sejler 14 knob. Nu sker det.

14.12
Bliver det mørkt, inden de har været banen rundt, med den vindhastighed? Jeg tror lige det går. Det bliver mørkt klokken 19. Hvis du har spørgsmål, så sms til Troels på +45 21 66 57 37 - så vil han besvare dem.

14.03
Ny melding. Dommerne har lige fortalt at starten er udsat, selvom der stadig er 3-4 m./sek. De to både cirkler ellers tæt sammen på startlinjen.

13.54
Startsignal sættes klokken 14.10. Starten går nu i det 33. America's Cup. Kursen til krydsmærke er 180. Vi er ved starten.

13.29
Alinghi drøner rundt på et skrog med fuld sejlføring, mens BMW Oracle ligger stille kun med vingesejlet og uden forsejlet sat. Jeg tror Alinghi vinder i dag, hvis der sejles - især, hvis de sætter en genakker på 1.100 kvm.

13.16
Alinghi 5 sejlede forbi kun 10 meter fra os. Folk jublede, også en kvindelig slovensk journalist, jeg sidder overfor. Hele verden er her - næsten.

13.00
Ifølge vore kilder vil starten forsøges sat i gang klokken 14. Lige nu sejler bådene herude ind mod Valencia. Der er 3-4 m./sek fra sydvest.

12.37
Vi er 100 meter fra bådene. Vinden kører rundt, men kommer mest inde fra land. Begge både er fantastiske at se på.

12.23
Vi er snart tæt på de to både, der måske snart kan sejle. Der er 3-4 m./sek.

11.49
Der er vind. Bådene sejler mellem 12 og 15 knob, viser Virtual Eye. Men vi på pressebåden kan ikke se bådene.

11.15
Vindstille på Middelhavet. Vi sejler nordpå i høj fart. Vi venter på søbrisen. Det er svært i dag, for Hestbæk mener ikke at søbrisen rækker 25 sømil ud mod Ibiza.

10.46
Vi sejler mod nord, hvor bådene ligger. Det blæser to til tre m./sek med store dovne bølger. Vi tror Alinghi gerne vil sejle. Den går let 20 knob nu og cirka 40 grader til vinden.

10.17
Larry Ellisons kæmpe super-yacht Rising Sun har lige forladt America's Cup-havnen. Fotograferne gik amok og skød løs fra pressebåden. Solen skinner, varmen er 10 grader og vinden er let.

10.05
Vores vejrmand Michael Hestbæk fortæller at den vestlige vind forsvinder ud for Valencia klokken 11.30. Derefter vindstille. Klokken 14.00 kommer vinden igen fra sydøst. Google også windfinder. Jeg forstår ikke, hvorfor bådene er taget ud så tidligt, siger Michael Hestbæk.

americascup.com (se live tv)

content-loader
content-loader
content-loader