Gå til hoved-indhold
Kranen kan løfte 110 tons i en bredde på 7.5 meter, hvilket netop var nok til at klubhuset kunne tages med kranen.Sejlklubber
Kranen kan løfte 110 tons i en bredde på 7.5 meter, hvilket netop var nok til at klubhuset kunne tages med kranen.

Klubhus fik et løft

Strandby Sejlklub i Nordjylland har netop flyttet sit klubhus 500 meter til en bedre placering. En 110 tons kran var nødvendig, fortæller juniorleder Morten L. Thøgersen.

 

Af Troels Lykke |

Klubhuset er nu på sin nye plads - på et nyopfyldt areal midt på havnen - nær juniorfaciliteter og den nye lystbådehavn fra 2009.

Løftet blev foretaget af Danmarks største travelift som den lokale bådebygger, PC Yacht Service, erhvervede i 2009.

Kranen kan løfte 110 tons i en bredde på 7.5 meter, hvilket netop var nok til at klubhuset kunne tages med kranen.

"Det krævede dog en del fendere, da der ikke var mere end nogle få centimeters frigang mellem kran, udhæng og facader. Heldigvis kunne vores kapsejlads-bøjer fint anvendes til det, selvom vi nu skal ud og købe nogle nye bøjer," siger Morten L. Thøgersen, juniorleder i Strandby Sejlklub.

Det blev en lang dag. Operationen fandt sted fra tirsdag middag og var afsluttet klokken 22. Da kunne vi igen hejse klubstanderen på huset.

"Undervejs stødte vi på nogle områder med blød bund, hvilket forsinkede turen noget. Heldigvis var det ikke mere end Palle Christensen (PC) og de erfarne entreprenører i klubbens medlemsskare kunne klare. Huset har det fint efter sin flyvetur, dog skal der skiftes et par tagplader, tilkobles kloak, vand og el," forklarer Morten L. Thøgersen til minbaad.dk  

PC Yacht Service: www.pcyacht.dk

strandbysejlklub.dk (se flere billeder)

strandbyhavn.dk

content-loader
content-loader
content-loader