Gå til hoved-indhold
Team Viltoft med NM-bronzemedaljer.Kapsejlads
Team Viltoft med NM-bronzemedaljer.

NM-bronze til Viltoft

Rasmus Viltoft, Christian LeBlanc Thilsted og Jacob Simonsen sikrede sig bronze i matchrace i Finland. Sejlerne kommenterer wildcard i Danish Open.

Af Troels Lykke |

Team Viltoft og Wibroe Sailing Team repræsenterede Danmark til weekendens åbne nordiske mesterskaber i matchrace, afholdt i Vaasa, Finland.

Stævnet blev sejlet under fine vejrforhold i J/22 både - en lille 3 personers båd, der gav spændende situationer under prestarten, lyder det i en pressemeddelelse.

Den indledende round robin blev domineret af Ian Ainslie (Sydafrika) og Staffan Lindberg (Finland), men der var kamp om trediepladsen, hvor 4 hold endte med 4 sejre.

Indbyrdes sejre på kryds og tværs faldt ud til Team Viltoft's fordel, som sluttede 3'er, fulgt af Durand (Frankrig), Matson (Finland) og Wibroe Sailing Team (DK).

Winners round robin blandt de seks bedste blev igen domineret af Ian Ainslie og Staffan Lindberg, som sluttede henholdsvis nr. 1 og 2.

Kvinde med hos Wibroe

Wibroe, der havde Trine Abrahamsen (trim) og Simon Karstoft (dæk) med, havde desværre ikke det store held med at læse den svære bane. Til gengæld gik det godt for Team Viltoft, der med sejre over Wibroe og Mattson sikrede sig plads i semifinalen.

I semifinalen måtte Team Viltoft se sig slået af Ian Ainslie, på trods af at det indbyrdes styrkeforhold virkede jævnt. I den anden semifinale vandt Staffan Lindberg overbevisende over det lavere seedede franske hold.

Både finalen og petitfinalen blev afgjort i tre spændende sejladser med masser af godt indhold; føringsskifte, rulninger på spilerben og straffe i prestarten. Lindberg trak det lange strå i finalen

Team Viltoft, med Rasmus Viltoft bag roret, Christian LeBlanc Thilsted på  trim/taktik og Jacob Simonsen på dæk, sikrede sig bronzen i petit finalen.

Nordisk Mesterskab i matchrace blev afholdt i samme weekend som Danish Open.

Viltoft eller Wibroe så gerne et wildcard

Med Team Viltoft og Wibroe Sailing Teams seneste bedrifter in mente, hhv. nr. 2 til Danish Open kvalifikationen og nr. 1 til Baltic Match Tour, kan det undre, at det sidste ledige wildcard til Danish Open ikke gik til et af disse to herrehold fra KDY, mener Team Viltoft.

Wildcardet blev derimod lemfældigt tildelt et kvindehold, som ikke havde en ærlig chance imod herre eliten, lyder sejlernes konklusion.

content-loader
content-loader
content-loader