Gå til hoved-indhold
Nors på RS:XerKapsejlads
Jesper Nors på RS.Xer

Vand under fødderne

Endelig! Efter en lang skadesperiode var jeg på vandet i går. Og skulderen klarede turen uden problemer. Det skriver RS:X surferen. Se også flot videoblog.

 

Af Jesper nors |

Jeg må nok hellere starte med at opsummere forløbet. Jeg havde en super fed sæson i 2008 og var tændt på at give den fuld skrue i 2009, men i slutningen af oktober blev jeg påkørt i bil på vej hjem fra skole og pådrog mig en skulderskade.

Skaden gik ikke i sig selv, og ingen kunne umiddelbart fortælle mig, hvad der var galt eller hvordan jeg skulle håndtere situationen.

Først efter et møde med en fysioterapeut i februar 2009 var diagnosen klar, og jeg blev skrevet op til en ortopædisk operation på Silkeborg Regionssygehus. De havde tid til mig i maj, og så kom jeg under kniven.

Min MR-scanning fra april havde umiddelbart talt usandt, så kirurgen opererede mig på bagsiden af skulderledet, hvor scanningen havde placeret skaden på forsiden. Så langt så godt.

Jeg kom godt igennem genoptræningen og startede op med træning på vandet i juli. I midt august surfede jeg NM i Kerteminde med smerter i skulderen, men alt lod til at være okay.

Også UDM og Sail For Gold i september forløb umiddelbart fint. Desværre styrtede jeg under Sail For Gold og efter det kunne jeg ikke surfe. Til DM i oktober kunne jeg ikke gennemføre en eneste sejlads pga. smerter.

Tilbage til kirurgen i Silkeborg i november 2009 – han kunne ikke gøre mere for mig bortset for en kompliceret operation uden garantier for en bedre skulder.

Den sagde jeg nej tak til, og sagde i stedet ja tak til et kommunalt tilbud om genoptræning. Her mødte jeg en super dygtig fysioterapeut, der kort sagt genstartede mig, og allerede få uger efter var jeg i gang med fysisk træning igen.

 I går var vejret optimalt til en kort tur på vandet. Jeg tog chancen og testede min skulder, og til min store glæde lader det til, at jeg inden længe kan klassificere skaden som et overstået kapitel.

Nedenfor er en videoblog fra min tur på vandet i går. Se den i HD og nyd synet af den første forårsdag i Glyngøre.

Hang Loose,

Jesper Nors

jespernors.dk

youtube.com/watch?v=TScE1rC-QO0

content-loader
content-loader
content-loader