minbaad.dk
tirsdag 18. december

HR 310 har nye og moderne linjer, som specielt kan ses under vandlinjen. Foto: BådNyt

Hallberg-Rassys lille genistreg

Svenskerne har fremtryllet en ny båd, som givet vil være blandt de allerhotteste nyheder i 2010. Ikke alene rammer den et voksende marked for både omkring 30 fod, den sejler også fremragende, skriver BådNyt.

Test | 13-01-2010 21:11 | Af  Troels Lykke

Hallberg-Rassy 310 et helt nyt skud på stammen, som dog vokser på samme stamme som HR 370, der nomineret i European Yacht Of The Year konkurrencen i kategorien Luksus Yachts.

Magasinet BådNyt har som eneste danske medie sæde i juryen, og det forlyder, at 370'eren er med helt fremme. Om den vinder bliver offentliggjort lørdag den 23. januar på verdens største bådmesse Boot i Düsseldorf.

Både HR 310 og 370 har nye og moderne linjer, som specielt kan ses under vandlinjen, hvor den argentinskfødte konstruktør, German Frers, har lavet et moderne skrog med smallere forskib og dyb, smal køl.

Inspirationen er hentet hos IRC-bådene og resultatet er, at stævnen og hækken er blevet mere oprejst; det har givet mere plads om læ, og man udnytter i højere grad hele bådens længde.

U-formet

Skroget er i en vis grad mere U-formet frem for V-formet, og undervandsskroget er nærmest plant fra kølen og agterud, mens forskibet er mere rundt under vandet for at gå bedre gennem søerne.

Masten er kommet længere tilbage og står nu oven på hovedskottet, samtidig er salonen også rykket længere tilbage i båden, og det betyder naturligvis bedre plads.

Faktisk så meget mere, at man bruger samme bord i salonen, som også sidder i den større 372.

Nogle ting skal ikke laves om

Selv om det er en supermoderne konstruktion, beholder 310’eren vindskærmen, som er et Hallberg-Rassy kendetegn. Nogle ting skal man ikke lave om. Det samme gælder farven på skroget:

– Kunderne kan bestille i alle farver, men vi leverer kun i den traditionelle hvide med blå stribe. Sådan har en Hallberg-Rassy altid set ud, og det bliver den ved med, som Magnus Rassy siger med et smil på læben til BådNyts Mick Anderson.

Læs hele teste af den svenske genistreg i det nye nummer af BådNyt, der kommer på gaden torsdag den 14. Januar.

Forhandling: www.marineparken.dk

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET