Danskere i Universitets VM i matchrace
Martin Boidin, Lerke Christoffersen, Sebastian Bay og Simon Garler var tæt på semifinalen på Kreta.
Universitets VM i match race på Kreta bød store oplevelser, nye kammerater og masser af god sejlads for det danske hold bestående af Martin Boidin, Lerke Christoffersen, Sebastian Bay og Simon Garler.
De første dage bød på masser af sol, vind og varme og god træning. Men da danskerne ikke havde haft mulighed for at træne i J 24’erne så brugte de meget tid på at få fart i båden.
Men onsdag og torsdag var Danskerne ved godt mod, og fik en masser sejre hjem og sejlede sig lige i kvartfinalen. Desværre holdt det mentale og fysiske overskud ikke længere og danskerne måtte opgive semifinalepladsen til Australien.
Skipper Martin Boidin er dog tilfreds, og ser mange muligheder for holdet fremover. Så vi tror, at vi kommer til at se mere til dette match race hold i fremtiden.