Sjællandsmesterskab for H-båd afviklet på en dag
29 H-både måtte lørdag blive på land, da Korsør Sejlklub i weekenden havde åbent Sjællandsmesterskab, samt VM-udtagelse. Roskilde-hold vandt.
Da sejladsen om lørdagen var blevet skudt af, reagerede stævnebureauet hurtigt og fremskaffede et fjernsyn, hvorefter sejlerne samledes i klubhuset, hvor der blev hygget med sejlerhistorier og formel 1 løb.
Det gik eftermiddagen med, indtil aftenens fællesspisning startede.
Fire sejladser ialt
Søndag var vinden drejet en smule i nord, og i en stadig frisk vind valgte banelederen, at der skulle startes. 19 både gik på vandet, hvor de fik gennemført fire gode sejladser.
Stævnets vinder blev ”LINDPRO sejlet af Morten Nielsen, Per Kloster og Niels Borch, alle fra Roskilde sejlklub.
1. LINDPRO DEN 533. Morten Nielsen Roskilde Sejlklub 10p
2. Fregata SWE 561. Jan Gustafson Malmö SS 15p
3. Highlander DEN 521. Theis Palm Jyllinge Sejlklub 15p
Se hele resultatlisten her: www.hbaadscenter.dk