Gå til hoved-indhold
65-fods yachten Bad Dog ved kaj.Tur
65-fods yachten Bad Dog ved kaj.

Far forsvundet efter dum ulykke

En hyggetur på Columbia River fik en sørgelig udgang, da skippers styrestol brækkede og slyngede ham i vandet. Børnene havde veste på, men ikke deres far.

Af katrine bertelsen |

Skal skipper bære svømmevest? Ja, det er nok det klogeste.

Det blev understreget  af en tragisk ulykke, hvor hele mandskabet, skippers tre børn, bar svømmevest men ikke skipper. Det skriver sail-world.com

Eftersøgningen pågår stadig for at finde manden, der faldt over bord under en sejltur med sine tre børn. Familien sejlede i deres 65 fods yacht, Bad Dog, på Columbia River mellem Westport, Oregon og Cathlamet i staten Washington, USA.

Vejret var fint, og de tre børn, en 18-årige pige, og to drenge på hhv. 14 og 16 havde deres svømmeveste på. Men faderen, den 46-årige Arlie Hoefling havde ikke.

Det var et hårdt vindpust der fik båden til at krænge, og det rykkede styrestolen løs og slyngede Arlie Hoefling i vandet.

Børnene fik sejlene ned og tilkaldte kystvagten, mens de forsøgte at holde øje med skipper i vandet. Men efter få minutter var Arlie Hoefling forsvundet.

En helikopter søgte efter ham indtil mørket faldt på, hvor eftersøgningen blev indstillet uden at have fundet den forulykkede.

”Det er ikke mere en redningsaktion,” siger den den lokale sheriff Tom Bergin, ”nu er det desværre bare en eftersøgning.”

Den brækkede styrestol agter, hvor Arlie Hoefling styrede fra.

content-loader
content-loader
content-loader