Skaaning Marine nu Navico B&G Service Partner
B&G kunder i Københavnsområdet får nu bedre support efter at Skaaning Marine Aps er udnævnt til B&G Service Partner.
"For at styrke vores support overfor B&G kunder i Danmark og især Københavnsområdet, har vi udnævnt Skaaning Marine Aps, til B&G Service Partner. Herved har vi endnu en kompetent og dynamisk servicepartner,som er placeret midt i København," siger Kaare Gudmund Nielsen fra simrad-yachting.dk
Skaaning Marine har årelang erfaring indenfor marineelektronik med hovedvægten på lyst- og kapsejladsbåde.
Engelske B&G (Brooks and Gatehouse) er verdens ældste producent af sejlinstrumenter. B&G producerer sejlinstrumenter til bl. a. den seriøse tursejler, kapsejlere, Volvo Ocean Race og America’s Cup bådene.
B&G instrumenterne udvikles produceres og kvalitetssikres på Navico’s egen fabrik i Syd England, hvor seriøs kapsejlads har lange traditioner.
De enkelte PCB moduler og bonded displays produceres på Navico’s egen moderne fabrik i Mexico.
Ved valget af SKAANING MARINE som servicepartner for Sjælland/København, har Navico videreført strategien om at udpege et antal kvalificerede marinetekniske servicefirmaer, placeret rigtigt på Danmarkskortet.