Gå til hoved-indhold
Her er kursen mod nord for de danske sejlere, der er på vej over Atlanten mod Ishøj. Foto: Wawerunner.dkTur
Her er kursen mod nord for de danske sejlere, der er på vej over Atlanten mod Ishøj. Foto: Wawerunner.dk

52 fods dansk sejlbåd er muligvis forladt

Waverunner, der er på vej fra Caribien til Ishøj er kæntret i et uvejr ud for Newfound­land i Canada. Men ifølge den amerikan­ske kystvagt skulle de tre ombordværen­de være uskadt.

 

Af Troels Lykke |

Der var her  fredag aften dansk tid et kraftigt uvejr i området, og flere både er derfor i havsnød.

"Vi har lige nu seks meter høje bøl­ger. Det er forholdsvist hårdt for en sejlbåd," siger en talsmand for kyst­vagtens redningscentral i Norfolk. Den danske båd skulle være kæntret omkring 300 sømil ud for Newfoundland.

Skibe og fly måtte komme båden til undsætning, da den lagde sig om på siden.

Mistede først sejl så motorkraft
Problemerne begyndte allerede for et par dage siden, da en orkanagtig storm kom så pludselig, at besætningen ikke nåede at få sejlet ned, før det blev flået i stykker, skriver TV2 Nyhederne.

Nu har Waverunner også mistet motorkraften, og i de kraftige bølger, blev den væltet om på siden. Til trods for de kraftige bølger, blev båden dog rettet op igen.

Om bord på skibet er finnjolle­sejleren Henrik Elmer. Båden har i flere år ligget i Caribien, men nu var tanken, at den skulle sejles tilbage til Ishøj.

Formoder de er på andet skib
Turen gik først nordpå langs den amerikanske østkyst, og siden skulle Atlanterhavet krydses.

Ifølge Hans Elmer, der er lillebror til skipper Henrik, er et canadisk fragtskib kommet frem til den nødstedte dansker.

"Der har været lidt nerver på. Men nu formoder vi, at besætningen er taget om bord på det andet skib. En redningsbåd kan først være fremme lørdag eftermiddag," fortæller han til TV2 Nyhederne.

Følg redningsaktionen på bådens hjemmeside: www.waverunner.dk

content-loader
content-loader
content-loader