Gå til hoved-indhold
I september afholder 606-klassen officielt DS DM i Hellerup. Mon de svenske mestre kommer? Foto: 606.seKapsejlads
I september afholder 606-klassen officielt DS DM i Hellerup. Mon de svenske mestre kommer? Foto: 606.se

Svensk mesterskab for 606 i tæt tåge

Årets svenske mesterskab for 606 trak 49 både. Vejrguderne var ikke venligt stemt, så der blev kun afviklet fem sejladser. Til gengæld var der mange sorte flag. Bedste danskere på 12. plads.

Af katrine bertelsen |

Stig Munchaus og Sören Sigurdsson i DEN 871 fra Sejlklubben Esrum sø havde slået pjalterne sammen og skriver til minbaad.dk:

Vi har haft et par rigtig sjove og udfordrende dage. Vi var 48 tændte både som ikke har kunnet starte uden det sorte flag, som har været oppe i alle starter de første 2 dage. Alligevel er der omstarter, og derfor også nogle der kommer på tavlen med en BFD (Black Flag Disqualification).

I danskerlejren hyggede vi os, og delte vores erfaringer og observationer med hinanden. Grundet svære vindforhold og BFD har der været lidt elevatorsejlads hos de store favoritter.

Klart bedste båd er den lokale SWE 559 med brødrene Ek og Herman ombord. Herefter ligger der rigtig mange både, som ligger tæt. Bedste danske båd er os selv i DEN 871, fortæller Søren og Stig fra Karlshamn

Suveræn svensk mester

Og sejren gik da også til brødrene Staffan og Håkan Ek, og gast Herman Kilsäter fra Karlshamns Segelsällskap, med en suveræn serie.

På 12.-pladsen finder vi Stig og Søren, som bedste danske båd. 19.-pladsen besættes af Niels Greve Andersen og Niels Jakobsen i DEN 422 fra Sejlklubben Esrum Sø.

Vejrguderne var ikke med hverken sejlere eller den arrangerende klub,  Karlshamns Segelsällskap i SM weekenden. Fredagen bød på mange sorte flag, da sejlerne var utålmodige efter ventetid på land.

Lørdag blev der kun gennemført en sejlads, da vinden aldrig nåede frem. Søndag lå tågen som et tykt tæppe over hele Hanöbugten, og slap ikke taget før om eftermiddagen, hvor det lykkedes at få gennemført en sejlads.

DM for 606 afholdes i Hellerup, til Nørrebro Bryghus Regatta, d. 18.-19. september.

PS: Stig Munchaus og Søren Sigurdson sejlede sammen, og ikke som vi skrev i en tidligere artikel, at Stig sejlede med sine børn. Ialt deltog fire danske både.

Se resultatlisten her: www.karlshamnssegelsallskap.com

content-loader
content-loader
content-loader