Gå til hoved-indhold
Båden vejer næsten ingenting og kølen stikker 2,5 meter. Knierim 33 Carbon sejler let 17 knob.Kapsejlads
Båden vejer næsten ingenting og kølen stikker 2,5 meter. Knierim 33 Carbon sejler let 17 knob.

Knierim 33 Carbon til eksamen i Kielerugen

Elvstrøm er med i et tysk projekt med en noget vild hest med Epex-Elvstrøm-sejl. Læs Søren Hansens oplevelse af båden, som planer tidligt, som den gjorde i Palby Fyn Cup.

Af Troels Lykke |

Søren Hansen, Elvstrøm Sails, Aabenraa:

Jeg går stadig og griner smørret efter mit første møde med Knierim 33, og jeg kan stadig fornemme den yderst behagelige, og voldsomt vanedannende, summen fra den ultra smalle kølfinne, når båden stiger ud af vandet !

Det er altså en fantastisk fornemmelse at sidde i en båd, der accelererer som Knierim 33 gør, og hvis jeg fik valget imellem endnu en weekend med Knierim 33 og en uge på Bahamas med alt betalt, ja så bliver det altså endnu en weekend på vandet !!!

Knierim 33 projektet startede helt tilbage i starten af 2009, hvor Knierim Yachtbau GmbH havde en ide om at bygge en båd, der på de fleste punkter skulle adskille sig fra de, til tider, kedelige konstruktioner i samme størrelse. Båden skulle opfylde følgende 5 krav :

Den skulle være stabil

Den skulle være ekstrem let, men solid’

Den skulle være hurtig på kryds

Den skulle være svimlende hurtig på åbne kurser

Den skulle under ingen omstændigheder ligge under for måleregler, som ville resultere i begrænsninger mht. fart og performance, blot for at kunne måle gunstigt!

Den skulle kunne serieproduceres, og til en ”rimelig” pris.

Kendt for custom-projekter

Knierim Yachtbau GmbH er kendt for deres mange Custom-projekter, heriblandt mange kendte Cup-både igennem årene, Whitbread både og AC bådene til United Internet Team Germany, hvor Jesper Bank var at finde som skipper.

De er kendte for deres meget høje kvalitet, og specielt Carbon håndterer de som den største selvfølgelighed, hvilket også er blevet deres varemærke igennem årene.

Knierim Yachtbau GmbH ønskede at arbejde med konstruktive og kreative leverandører, som samtidig kunne indgå i et aktivt samarbejde omkring det videre forløb.

De valgte at indgå et samarbejde med Elvstrøm Sails, da sejlene skulle laves i en så let og stærk konstruktion som overhovedet muligt, hvilket vores EPEX membrane technology er garant for.

Sejlene er bygget i 100% Carbon, og lamineret i vores EPEX afdeling i Aabenraa.

Vægt i bund

Den totale vægt af sejlene kan med EPEX teknologien holdes nede på et absolut minimum, men det færdige laminat er samtidigt uhørt stærkt !

Vores 3 års garanti imod delamination af vore EPEX sejl var blot en ekstra lille bonus !

Designbureauet Judel Vrolijk blev valgt til at føre projektet, og resultatet af deres arbejde er et forfriskende pust i en tid, hvor der ellers er langt imellem innovative og nyskabende designs !

De har brugt en forholdsvis stor del af deres kapacitet til dette projekt, og da konstruktionen indeholder så mange nye aspekter har de også brugt dette projekt som en slags tænketank og pilotprojekt.  

Data: 

Se lige på de her data, og spørg dig selv om den her båd flytter sig:

Længde overalt: 10,00 m
LWL:         9,56 m
Max bredde: 3,30 m
Dybdegang:  2,50 m                                                                     
Vægt:   2.560 kg
Ballast/Kølfinne/Bulb-T  1.540 kg
Motor – Yanmar, 18 HK, 2-bladet Racing prop
Skrog – 100% Carbon/sandwich
Dæk – 100% Carbon/sandwich
Design - Judel/Vrolijk & co
Storsejl – Elvstrøm Sails EPEX membrane – Carbon: 37,80 m²
Fok – Elvstrøm Sails EPEX membrane – Carbon: 27,60 m²
Gennaker – Code 2A - Elvstrøm Sails -116,00 m²
Code 0 – Elvstrøm Sails EPEX membrane – Carbon/Aramid 62,50 m² 
Mast/Bom -Carbon– Nordic Mast
Pris: 200.000 euro - uden sejl

Båden skulle sejle første gang til Big Boat Challenge i Kerteminde, men da båden først ramte vandet 2 dage før i Kiel blev der ingen tid til at teste, eller afprøve noget på båden forinden.

Det blev da også en lidt kort fornøjelse, da vi allerede måtte udgå i første sejlads efter blot ét opkryds og en afsindig sjov slædetur med 17,60 knob på klokken !!

Problemet var, at skødeviserne (flyvende skødning) ikke fungerede, da beslagene var for svage og simpelthen blev revet over ! Dog var båden 100% intakt!

Alle, der har arbejdet med konstruktioner, der forsøges bygget på minimums vægt, vil nikke genkendende til det faktum, at der altid er noget, som skal fintrimmes og ombygges, når der er tale om en prototype som i dette tilfælde !

Der var ligeledes lidt problemer med mastens placering på kølen, hvilket begrænsede trimmet en del.

Intet agterstag

Båden har intet agterstag, men derimod et hydraulisk forstag, hvilket stiller store krav til mastens præcise placering og trim.

Palby Fyn Cup skulle være trin 2 i processen mht. indsamling af erfaringer, trim, forbedringer osv.

Vel vidende at der egentlig stadig skulle rettes lidt på konstruktionen under masten, og mastens placering, tog vi alligevel til Bogense.

Vi ville gerne have så mange erfaringer samlet inden båden skulle retur til Kiel for endelig færdiggørelse, og vi ville gerne have lov at opleve et par vilde slædeture med vores nye veninde forinden.

Krydset fungerede(som forventet) ikke overhovedet, men det var vi jo forberedt på, så det tog vi relativt roligt.

Det blev så ikke bedre af, at der rent faktisk kom lidt luft.

17,8 knob

På de åbne kurser fik vi lært lidt mere omkring grænser og karakteristik af båden, og det var specielt spændende at surfe ned igennem en skov af agterlanterner ned imod Svendborg Sund, med 17,80 knob på klokken, mørkt og meget lidt plads at arbejde på pga. de 2,5 meter dybdegang J

Hvis vi forskrækkede nogen, så hermed undskyld !

Vi oplevede et par enkelte opskæringer, men i en Knierim 33 opleves det mere som en decideret ”spinout”, præcis som på en surfer !

Der skal dog meget til at provokere ”det onde” frem i hende, men omvendt også forfriskende at hun ikke tilgiver os ALT J

Da fodstøtterne til rorsmand og storskødetrimmer ikke var færdige inden Fyn Cuppen, ja så mødes man altså nede i læ, når hun lægger sig ned !

Resultatet fra Palby Fyn Cup kan vi bruge til det senere forløb, og lige nu er værftet i gang med at tilpasse de sidste detaljer mht. rig, beslag osv.

Den næste test af Knierim 33 Carbon vil være under Kieler ugen, og dér vil båden være komplet trimmet, og de sidste beslag tilpasset/monteret.

Jeg er sikker på at der vil være mange øjne rettet på båden, og det bliver spændende at se den i kamp under optimale forhold.

Det er altså en hysterisk sjov båd at sejle, så er det sagt!!

Sejlerhilsen

Søren Hansen

www.knierim-yachtbau.de/html/gb/yachts/knierim33.php

content-loader
content-loader
content-loader