Gå til hoved-indhold
Søren Svarre og gast i et lidt manipuleret billede. : Foto Søren SvarreKapsejlads
Søren Svarre og gast i et lidt manipuleret billede. : Foto Søren Svarre

Er sæsonen slut nu?

Vores fotograf Søren Svarre ser på vintersejlads, set i lyset af OL-pigernes kæntring. Han kigger på ideer til at forbedre sikkerheden. Har du gode råd, så skriv til os.

Af katrine bertelsen |

Søren Svarre, Wayfarer sejler fra Roskilde, skriver:

Min gast og jeg har haft mange skønne jolle-vintersejldage på Roskilde Fjord gennem de seneste par år. Vintersejlads definerer jeg som det tidspunkt, hvorfra man ikke kan overleve længe i vandet uden våd- eller tørdragt. Dvs. længe før man egentlig kan tale om vinter på land, er forholdene på vandet vinterlige.

Min vintersejlerfaring går et par år tilbage, hvor jeg og gasten i min Wayfarer besluttede at vinteren ikke skulle stå i vejen for vores nye sejlinteresse.

Vi greb tingene an som vinterbadere, dvs. der blev sejlet regelmæssigt igennem efteråret og den tidlige vinter, hvilket bevirkede, at vi langsomt blev hærdede efterhånden som forholdene blev barskere.

Som ”voksenlærlinge” ud i jollesejlads og med min belastede natur som”sikkerhedsrepræsentant” i de fleste af livets gøremål mente jeg, at vi var temmelig godt rustede til at sejle igennem vinteren.

Spilerkæntring

Den 20. december 2008 blev en dag vi sent glemmer i forhold til, hvor fundamentalt anderledes grundvilkårene er under vintersejlads, når man ufrivilligt havner i vandet.

I en dårligt timet spilerbomning i frisk vind kæntrede vi, og var lynhurtigt i en situation, hvor der skulle kæmpes indædt for ikke at få pløjet mastetoppen i fjordbunden. Det lykkedes med anstrengelser og en velnæret gast på sværdet, mens rorsmanden var i baljen for at bjærge spiler mv.

Vi brugte den næste halve time på skiftevis at være i båden og i vandet igen, efter 3-4 yderligere kæntringer på grund af en bordfyldt jolle, som i sø og frisk vind var svær at baile og øse tom. For at få ro i jollen endte vi med at bjærge sejlene mens den var kæntret, og derfra kunne vi sidde i en rolig båd og øse den tom, mens vi drev for vinden. Efter lidt tid blev vi klar til sejlsætning og kunne noget energiaftappede sejle til Roskilde havn.

Det kunne have gået meget værre

Med gastens baggrund som kampvognskommandør og min egen skientusiasmefølte vi os rustede til lidt af hvert mht. vind og vejr. I tiden efter den lille oplevelse har vi dog talt om, at der egentlig ikke skulle ændres ret meget på parametrene, før turen kunne være gået ubehageligt galt. Lav lufttemperatur ændrer bare fundamentalt på omstændighederne for sikkerhed, når man ligger og roder rundt i koldt vand.

Skal det så afholde os fra at sejle om vinteren? Svaret for os har været nej. Men vi lærte helt sikkert nogle ting i praksis efter en halv time i ubehageligt koldt vand med vind og bølger, som gjorde sit til udfordringen.

Hvad lærte vi?

  • For pokker, hvor var vi glade for et par gode tørdragter, som bevirkede, at vi ikke frøs faretruende. Den skal være åndbar, så det er behageligt med varmt tøj under dragten.
  • Bevar roen, fokuser på opgaven og husk at arbejde koordineret. Havde vi ikke været i tørdragter, havde jeg ikke bevaret roen. Skal der bruges mange kræfter, så gør vi sikkert noget forkert.
  • Sørg for gode handsker, som også holder på varmen i vandet. Det går ufatteligt hurtigt mht. at hænderne bliver uarbejdsdygtige.
  • Husk en hue, som gerne må være vind og vandtæt.  Store dele af kropsvarmen forsvinder via hovedet.
  • Hvert besætningsmedlem må have en kniv, som helst skal kunne flyde. Så kan man skære sig fri af f.eks. et skøde, hvis der opstår problemer, mens man ligger i vandet og får orden på jollen.
  • Sørg for ekstra tovværk og et multitool (måske også en lille wiresaks), som kan benyttes til at fastgøre og ordne grej, som måtte bryde sammen.
  • Tal forskellige mulige udfordringer igennem på land, sådan at der er en game-plan, hvis en situation opstår på vandet (meget relevant for os, da vi var urutinerede).
  • Husk, at du og din gast/mandskab skal være klar på, at løse det som måtte opstå. Hjælp hinanden og vær opmærksom på, at den ene pludselig kan gå flad for energi før end ventet.
  • Selv om vi sejler jolle, har vi et nødblus med. I de seneste par år har der også sneget sig en vandtæt og flydende VHF med ombord. Lad være med at tro på din mobiltelefon, når en presset situation opstår. Den er sikkert løbet tør for strøm, er uden for dækning, har taget vand ind eller den bliver tabt i vandet.
  • Sejl to joller/både sammen, så man kan holde opsyn med hinanden. Træning bliver også meget sjovere, når der er nogen at måle op imod. Fortæl folk på land hvor I er, og tidspunkt på forventet hjemkomst. Det bedste vil være at sejle på træningsdage, hvor der er følgebåde ude. Find en havn, hvor der er organiseret vintertræning. Sejl evt. i et afgrænset område, hvor der er trafik og synlighed fra kysten.
  • Det er også en overvejelse værd at beslutte, at over en given vindstyrke bliver der ikke sejlet, selv om man ville gøre det på en sommerdag.
  • Gennemgå jollen/båden på kritiske steder mellem sejladserne. Det kan være væsentlig mere uheldigt at komme i problemer under vintersejlads end om sommeren.
  • Sidst men ikke mindst: Spring i vandet i havnen og afprøv, hvor længe du kan ligge i vandet før det bliver ubehageligt. Det vil give de fleste en lille overraskelse.

Der er sikkert mange syn på, hvordan man skal gribe en vintersejlads an.

Ovenstående er et indspark fra to mindre rutinerede jollesejlere, som efterhånden har fået smag for denne del af sæsonen også. Skulle jeg ud i en kølbåd ville jeg stadig følge listen.

Indrømmet… jeg går normalt under tilnavnet ”sikkerhedsrepræsentanten” blandt venner, men som man siger: Better safe than sorry. God vintervind! 

content-loader
content-loader
content-loader