Gå til hoved-indhold
Her et arkivfoto af ScanKap 99eren. Vi har desværre ikke billede af vinderne. Foto: Scankap99.dkKapsejlads
Her et arkivfoto af ScanKap 99eren. Vi har desværre ikke billede af vinderne. Foto: Scankap99.dk

Sort Sol igen bedste ScanKap 99 i Danmark

Henrik Ilsvard, Søren Hansen, Paw Hagen og Søren Duedal fra Aabenraa var bedst til DM blandt 22 både i Århus. Vi taler med taktikeren. Video om båden og nu billede af vinderne.

Af Troels Lykke |

I 2008 vandt Henrik Ilsvard og besætning DM i ScanKap 99eren. Nu gentog de DM-titlen fredag og lørdag i Århus.

De behøvede ikke at sejle sidste sejlads, for da havde de allerede vundet DM. Den første dag havde de en serie med placeringerne 4, 2, 1, 1 og 1.

I alt blev sejlet 10 sejladser a 50 minutters varighed på en op-ned-bane, som dommer Børge Dammand kørte med hård hånd.

Effektiv dommer

Og det var taktiker på vinder-båden Søren Hansen fra Elvstrøm Sails, særlig glad for:

"Der var ikke noget med at ligge og bakke med fokken, når vi kom i mål, for når den sidste gik over stregen, så startede dommeren. Det kunne vi lide. I det hele taget var det et godt stævne."

Stævnet blev kørt af Århus Sejlklub og 22 både mødte op, desværre ikke Henrik Sørensen fra Helsingør. Han ikke nåede frem med besætning.

Sort sols fart var nok til mesterskabet.

"Vi sejlede lidt konservativt og havde ingen dyk i resultaterne. Vi havde succes med  at køre med tvistet storsejl og fok, når der var 6-7 m/sek. og det gav god fart, så vi kunne kontrollere feltet," siger Søren Hansen til minbaad.dk

Resultat, DM i ScanKap 99

Guld: Henrik Ilsvard, Aabenraa

Sølv: Christian Fogt Andersen, Vordingborg

Bronze: Jens Fast, Århus

Vinderne: Fra venstre: Paw, Søren og Henrik. Foto: Jill Hagen

Resultater her

www.scankap99.dk - se også film om ScanKap 99eren:

content-loader
content-loader
content-loader