Gå til hoved-indhold
elliott 6 m - danske match race kvinderKapsejlads
Danske kvindematchrace-sejlere tager til Grækenland og træner. Isen har ødelagt al træning i danske farvande.

Staal: Budgettet holder

Selvom de danske sejlere træner en del ude i verden. En ting var dog ikke planlagt, fortæller elitechefen, vi mødte i går under valget af Årets Sejlsportspræstation.

Af Troels Lykke |

Matchrace-kvinderne skulle havet trænet i Rungsted eller i Lundeborg, men med den her vinter havde den matchace-ansvarlige Anders Kristensen ikke andet valg end at sende sine sejlere til træning i Athen.

Herunder det store medaljehåb Dorte O. Jensen, der ifølge elitechef Michael Staal endnu ikke har givet en officiel tilbagemelding på om hun satser på OL 2012.

"Men Dorte ville meget gerne træne i Athen," forklarer Michael Staal, vi møder i Nyhavn under valg af Årets Sejlsportspræstation, hvor også minbaad.dk har en stemme. Hvem der får prisen afsløres i Bella Center under Både i Bella.

Sejlere i USA og Israel

Michael Staal fortæller at budgettet holder, selvom der er Laser Radial-sejlere i Clearwater, USA og snart tager 470-kvinderne til Israel, hvor de blandt andet skal teste nye Quantum-sejl.

"Det eneste der ikke var i budgettet, var at matchrace-kvinderne skulle til Grækenland og træne, men vi havde ingen anden mulighed," forklarer Michael Staal.

Der spares dog penge på visse OL-sejlere, fx træner RS:X sejleren Bettina Honoré herhjemme, hun er blevet temmelig skrap til at klatre på væg, her bruger hun muskler, som også anvendes i windsurfing.

Også de mandlige Laser-sejlere og 49erne træner fysisk og vi går ud fra at de i højere grad benytter sig af Team Danmarks facilliteter og rådgivere, som Team Danmark-direktør Michael Andersen fornylig efterlyste.

Proppet container

En af måderne, som OL-landsholdet var da sejlerne pakkede deres container til Miami, hvor der blev sejlet fornylig.

"Så vidt jeg husker det, så var der fire 49ere, tre 29ere, to 470ere plus en gummibåd i en 40 fods container," siger Michael Staal.

Om præstationen i Miamis world cup-stævne siger elitechefen:

"Det var værd at bemærke, at Bettina Honoré lavede to top ti placeringer, hvor hun satsede totalt. Og 470-pigerne Henriette og Lene fik fat igen i toppen i et stærkt felt og 49erne gjorde det også virkelig godt."

content-loader
content-loader
content-loader